Foto: Sara Gangsted / Asger Ladefoged

Leder af sociale indsatser kalder Nørrebro for Københavns svar på Molenbeek i Bruxelles. Den belgiske bydel er blevet kaldt Europas Jihad-hovestad. Politikere erkender kæmpe udfordringer på Nørrebro, men synes sammenligningen er for hårdt tegnet op.

Den københavnske bydel Nørrebro har flere ligheder med bydelen Molenbeek i den belgiske hovedstad, der er berygtet for at avle militante islamister og terrornetværk.

Det mener leder af de boligsociale indsatser for boligselskabet Lejerbo i de københavnske bydele Nørrebro og Nordvest, Eskild Dahl Pedersen.

»Der er mange karakteristika, som gør, at man kan tillade sig at lave den sammenligning,« sagde forklarede Eskild Dahl Pedersen i Radio24syv onsdag morgen.

Bruxelles-kvarteret Molenbeek har fået et dårligt ry efter at have huset terrorister fra Paris-massakren og andre jihadister. Salah Abdeslam, der i sidste uge blev sigtet for terror i forbindelse med efterårets drabelige angreb i Paris, boede i bydelen.

BELGIUM-BLAST/

Men spørgsmålet er så, om vi i Danmark også har områder, hvor islamister og andre ekstreme grupper har gode levevilkår. Og her mener Eskild Dahl Pedersen, at der i København findes områder, hvor ligheden er stor.

Han kan ikke se, hvordan Københavns Kommune skal få den sociale sammenhængskraft til at fungere på Nørrebro, efter det sociale system, ifølge ham, er brudt sammen på Nørrebro.

»Vi gemmer på borgere, som officielt ikke bor på Nørrebro, men som reelt gør det. Vi har mange familier, der er udsat for vold, og vi har mange familier, der lever med angst, uden at vi har kræfterne til at gøre op med det. Vi har mange, der lever af kriminalitet, og mange der er omfattet af socialt bedrageri,« sagde han.

Og Eskild Dahl Pedersen pointerede, at folk lukker øjnene for det, fordi omfanget er så stort, og det virker uoverkommeligt at få bugt med.

I går var en sejr

Lederen af de boligsociale indsatser mødte i går folk, der så positivt på angrebene i Bruxelles.

»Det er klart, at det er noget, vi går op imod, når vi møder det. Men vi må erkende, at det eksisterer. Det er ikke mainstream Nørrebro. Det er ikke mainstream muslimer, men der er højreradikale kræfter, som udfordrer os og som er villige til at bruge vold,« sagde Eskild Dahl Pedersen til Radio24syv.

Og i de terrorceller i Bruxelles, der fører krig mod vestlige værdier, ser Eskild Dahl Pedersen også en lighed imellem nogle højreradikale muslimer på Nørrebro, hvor højreradikale kræfter forsøger at destabilisere det vestlige samfund og dets værdier, samtidig med at deres egne værdier skal være gældende i samfundet.

Du kan høre indslaget med Eskild Dahl Pedersen her. Artiklen fortsætter under indslaget.

"Nørrebro er Københavns Molenbeek."

Opslået af Radio24syv på 23. marts 2016

S: Voldsomme problemer på Nørrebro

Medlem af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget for Socialdemokraterne på Københavns Rådhus, Lars Aslan Rasmussen, har selv været i Molenbeek.

Han synes, at billedet af Nørrebro som Københavns svar på Bruxelles-bydelen er lidt fortegnet.

Men han erkender, at der er store udfordringer med højreradikaliserede muslimer i københavnske bydele, der lige nu ikke får nok modstand fra samfundet.

TOPSHOT-BELGIUM-ATTACKS-METRO

Lars Aslan Rasmussen mener, at det er et »gigantisk svigt« over for rigtig mange beboere, hvis liv bliver påvirket af højreradikaliserede kræfter. Han mener desuden, at det er folk fra hans egen fløj, der har svigtet i kampen. Og han mener, at der er en berøringsangst på området.

»Vi kan jo se, at de kan samle 2.000 mennesker i Hizb ut-Tahrir på Nørrebro. Og hvis det havde været 2.000 nynazister, så var de ikke kommet i nærheden af Nørrebrohallen. Så der er en berøringsangst, når det er folk, der har en anden hudfarve, men som egentlig mener det samme,« siger han.

Og det er os alle sammen, der skal tage kampen op, lyder det fra Lars Aslan Rasmussen.

»Det er enormt vigtigt, at man skelner imellem almindelige muslimer og så det her miljø. Men man skal anerkende, at der er en stigning i de her holdninger blandt unge mennesker,« siger han og påpeger, at det er vigtigt, at der bliver taget et opgør med imamer, der taler imod demokratiet.

»For mig går der en lige linje imellem terror til imamer, der f.eks. omtaler danskerne som vantro. Så begynder man at dele folk op i de gode og de onde og de rigtige og de forkerte. Og det er et kæmpe problem,« siger Lars Aslan Rasmussen.

V: Justitsministeriet og politiet bør se på det

Cecilia Lonning-Skovgaard, medlem af Københavns Borgerrepræsentationen og Beskæftigelses- og Integrationsudvalget for Venstre, genkender heller ikke billedet af Nørrebro som Købehavns svar på Molenbeek. Hun mener, at det er tegnet for hårdt op.

»Men jeg tror, at det er rigtigt, at der findes nogle lommer rundt omkring på Nørrebro, hvor vi overhovedet ikke har styr på, hvad der foregår,« siger hun og påpeger, at det generelle billede af Nørrebro ikke har ligheder med Molenbeek.

werge

Men hun erkender, at der er områder i København, hvor meget foregår i det skjulte.

»Der er selvfølgelig ting inde i Mjølnerparken og ude ved grænsen mellem Nørrebro og Nordvest, hvor det officielle København ikke har meget styr på, hvad der sker,« siger Cecilia Lonning-Skovgaard.

Hun vil gerne have Justitsministeriet og politiet til at se nærmere på områderne på Nørrebro og i Nordvest.

»Jeg vil faktisk foreslå, at man retter henvendelse til Justitsministeriet og få dem til at sige, at politiet skal igangsætte en task force. Og så må de lave en kortlægning af, hvordan det ser ud,« siger hun.

Politiko.dk har forsøgt at få et interview med Eskild Dahl Pedersen, men han er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook