Folkekirken har i de seneste uger været udsat for massiv kritik efter afsløringer af hundredevis af aflyste gudstjenester, fordi ingen dukkede op. Nu viser det sig, at der slet ikke er nogen i kirken, der har overblik over problemets omfang.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Det får flere eksperter til at pege på alvorlige ledelsessvigt i folkekirken, hvor ét spørgsmål fortsat runger i det tomme kirkerum:

Hvem leder kirken?




-Jeg vil give dig en krone, hvis du kan finde ud af, hvem der leder folkekirken.Det har jeg brugt 40 år på at finde ud af. Der er ingen, der bestemmer, alt skal foregå i enighed, siger lektor Hans Raun Iversen, der er leder af Center for Kirkeforskning på Københavns Universitet.

2.500 kr. årligt

Otte ud af 10 danskere er medlem af folkekirken, og heraf betaler hver i gennemsnit ca. 2.500 kroner i årlig kirkeskat. Kirken får samlet set over 7 milliarder om året, men det er penge, der tilsyneladende ryger lige ned i en dårlig drevet organisation, hvor ingen er i stand til at træffe beslutninger.

- Der bruges ressourcer på gudstjenester, som ikke fører til ret meget, af den simple grund, at der ikke kommer ret mange mennesker og somme tider slet ingen. Der er med andre ord tale om dårlig drift, og selv i folkekirken vil et flertal nok sige, at det er ret ubegavet, siger Hans Raun Iversen, der vurderer, at én procent af gudstjenesterne aflyses, fordi der ikke kommer nogen.

- Havde det nu været en biograf, jamen så satte man jo nok noget andet på plakaten, siger han.

Erhvervspsykolog Henrik Rosenstjerne har i 2007 lavet en undersøgelse af arbejdsmiljøet i folkekirken, og her havde 12 ud af 14 sogne 'alvorlige samarbejdsproblemer'.

Også ifølge ham har folkekirken massive problemer på ledelsesfronten.

- Jeg var engang til møde med fire præster, hvor jeg spurgte dem, hvem der egentlig var daglig leder. Der kiggede de op mod himlen. Men jeg tvivler altså kraftigt på, at Gud er ekspert i daglig ledelse. Der er tale om en gammelmandsforening, der vil være forandret om 10-15 år fordi det næsten kun er kvinder, der læser teologi, siger Henrik Rosenstjerne, der peger på netop det manglende ansvar som tungen på vægtskålen.

Intet ledelsesmæssigt ansvar

- Biskopperne har ikke noget ledelsesmæssigt ansvar, provsterne har kun ansvar for præsterne, og den daglige ledelse ligger i menighedsrådene, der består af frivillige, der ikke er uddannede til ledelse. Det er ét stort virvar af alle mulige ting og sager og konflikter. Man har diskuteret folkekirken i umindelige tider, men man giver op, fordi kirken ligger uden for enhver logik, siger han.

Denne påstand kan lektor på Pastoralseminariet i Aarhus og forfatter til bogen ' Ledelse af tro', Erling Andersen, nikke genkendende til.

- Kirken er en kultur, der har været ledelsesresistent. Kirkelige organisationer fornægter den økonomiske dimension, fordi man har set sig selv som nogen, der står i en større sags tjeneste, siger han.

Holder ikke

Men den holder ikke, mener Henrik Rosenstjerne. Ifølge ham 'skal der tåbelig lidt til for at løse problemerne'.

-     Hver enkelt kirke skal ganske simpelt have en daglig leder. Menighedsrådet kan bruge tiden på at få indhold ind i arrangementer, samle gode ideer og kreative indfald. Man må jo tage sig til hovedet over, hvorfor biskopperne ikke for lang tid siden har sat sig ned og fundet ud af, hvorfor der f. eks. er messefald. Hvis biskopperne var ledere eller direktører i en mellemstor virksomhed, ville de være blevet fyret på stedet, siger han.