Et 20 uger langt madlavningskursus med stjernekokken Claus Meyer fik fængselsledelsen i Vridsløselille til at foretage en større ombygning af fængslet - der blev bygget et nyt køkken for 500.000 kroner til kurset.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>-  Ja, et beløb på 500.000 kr. passer meget godt. Jeg kan ikke det helt præcise beløb. Men der skulle bygges et helt nyt køkken, fordi de små køkkener, fangerne i forvejen havde, ikke kunne godkendes til produktion. Og en af de største udgifter har været kloakering i forbindelse med det maskinværksted, der skulle laves om til køkken, siger fængselsinspektør Kim Andersen, Vridsløselille Statsfængsel, til B. T. tirsdag.

Han oplyser også, at Claus Meyer får 26.200 kroner om ugen for at gennemføre anden del af kurset, 12 uger, med start på mandag - han har ikke fået betaling for de første otte uger.

- Det er en del af den aftale, vi har lavet med Claus Meyer fremadrettet, at han må dække sine udgifter inden for det beløb ( 26.200 kroner om ugen, red.), han får, siger Kim Andersen. Det betyder at Meyers firma i alt får 312.400 kroner for de 12 uger. 20 fanger begyndte på første del af kurset 12. september sidste år, fire er siden faldet fra -men 16 fortsætter på mandag på de næste 12 uger af kurset.

Claus Meyer kom i fokus, da han forleden forsvarede ansættelsen af en voldsdømt som kokkeelev efter voldsofferet i en kronik i dagbladet Politiken problematiserede, at Meyer havde ansat hendes overfaldsmand og eks-kæreste som kokkeelev.