Natten til fredag er en stor tankvogn med dieselolie væltet på Herningvej ved Ringkøbing. Vejen er fredag morgen spærret mellem Nymøllevej og Røgindvej.

Midt- og Vestjyllands Politi oplyser, at der kan gå et godt stykke tid, før vejen igen kan åbnes for trafik.

Politiet har etableret en omkørsel for de trafikanter, der er berørt af vejspærringen.