Indbrudsplaget borger tog sagen i egen hånd. Måske skulle han have ventet på en patrulje, lyder politiets vurdering.

Søndag aften snuppede Lasse Jørgensen en formodet indbrudstyv. Da politiet ikke kunne komme med det samme, tog han selv affære.

Det skriver Århus Stiftstidende.

Han gennede manden ind i bagagerummet i sin bil, og så gik turen ellers til politistationen.

Her afleverede han den formodede tyv til afhøring.

»Jeg har i mine 35 år i politiet ikke oplevet en lignende situation,« siger chefpolitiinspektør Bent Preben Nielsen fra Østjyllands Politi.

Da tyverialarmen gik søndag aften ved 22.30-tiden i Lasse Jørgensens stuelejlighed i Isbjerget på Aarhus Ø, var han med det samme på højde med situationen. Han har nemlig før haft ubudne gæster på besøg. I februar i år blev hans yderdør to gange med seks dages mellemrum brækket op.

191 cm og 100 kg

Den ene gang, klokken 04.00, var han hjemme, da en tyv kom på besøg. Da Lasse Jørgensen, som rager 1,91 centimeter i vejret og vejer over 100 kilo, gav et brøl fra sig, tog tyven flugten.

På grund af de to episoder var Lasse Jørgensen i højeste alarmberedskab, da den tyverialarm, han havde fået monteret efter de to indbrud, satte i et hyl, da det ringede på døren.

»Da der ikke stod nogen udenfor, var jeg godt klar over, hvad der var gang i. Hvis jeg ikke havde reageret, var min lejlighed blevet tømt i løbet af natten,« mener han.

Episoden gør Lasse Jørgensen så vred, at han går uden for døren.

Slåbrok og bare fødder

»Udenfor kan jeg se, at der er en, der løber nede ved Strandpromenaden. Jeg går i samme retning og råber manden an. Til min overraskelse kommer han tilbage. Han må have troet, at det var nogle af hans kammerater, der kaldte. Der var mørkt, og jeg råbte på lang afstand.«

Lasse Jørgensen, der er i slåbrok og har bare fødder, slår en klo i manden, da han kommer tættere på. De to er noget nær lige høje, men Lasse Jørgensen har mere pondus.

»Så får jeg ham vendt om, så jeg kan få hans arm vredet om på ryggen, og så trækker jeg ham hen til min bolig. Der møder jeg en anden beboer fra Isbjerget, og ham beder jeg ringe efter politiet. Jeg kunne ikke selv få fat i en telefon, mens jeg holdt ved tyven. Han var i øvrigt i en sølle forfatning. Måske var han narkoman.«

Men opringningen giver ikke det ønskede resultat.

»Politiet kunne ikke komme med det samme,« siger Lasse Jørgensen.

Århus Stiftstidende har talt med den person, der ringede. Manden, som ønsker at være anonym, bekræfter, at politiet ikke straks kunne sende en patrulje. Men de ville komme, når der blev en vogn ledig.

Den meldig blev Lasse Jørgensen fortørnet over.

I bagagerummet

»Jeg står og holder ved en indbrudstyv. Så kan jeg jo ikke bruge en melding om, at politiet ikke kan komme, til noget. Skulle jeg bare slippe ham løs,« spørger han.

Det ville han ikke.

»Så tog jeg ham med ned i p-kælderen og smed ham i bagagerummet på min VW Touran. Og så satte jeg kurs mod politigården.«

På politistationen blev Lasse Jørgensen ikke i bedre humør.

»Der var ventetid. Jeg synes da godt, at man kunne have ladet mig komme til med det samme, når nu situationen var, som den var. Da det efter 5-10 minutters ventetid blev min tur, sagde man heller ikke tak for, at jeg havde lavet politiets arbejde.«

»Hvordan kunne du vide, at det var en indbrudstyv, der var på spil?«

»Det er mit indtryk, at indbruddene her i Isbjerget er organiserede, og at bagmænd sætter stik i rend-drenge til at gå og ringe på folks døre. Ham, jeg fangede, havde flere beboere set luske rundt i dagene forinden. Man kan jo godt gætte sig til, hvad der vil ske efterfølgende, hvis en beboer ikke åbner døren, når der bliver ringet på.«

Akavet situation

»Men hvorfor ventede du ikke, til politiet nåede frem?«

»Jeg kunne jo ikke stå og holde på en indbrudstyv, når jeg ikke vidste, hvornår politiet kunne komme. Det var på alle måder en akavet situation. Hvis jeg havde sluppet ham løs, kunne han jo bare have fortsat med det, han havde gang i. Det er jo ikke den måde, man bekæmper kriminalitet på.«

»Der var ingenting, jeg hellere ville, end have afleveret ham til en politipatrulje, for det kan ikke være rigtigt, at jeg skal smide manden i bagagerummet. Det er måske ikke engang lovligt. Men jeg følte, at jeg blev nødt til at foretage en civil anholdelse,« forklarer Lasse Jørgensen.