Sådan siger den 63-årige Lars Larsen i ’Rejsen på P4’, der blev sendt i går.
- De huslige gerninger stod jeg med, fordi min mor var så syg, at hun knap kunne bevæge sig, så jeg måtte lave det hele, da de andre var væk, siger han med henvisning til sine tre ældre søskende, der alle fløj fra reden før ham.
Et hårdt liv alene
For mens Larsens far døde, mens han endnu lå i sin mors mave, så levede hans mor et hårdt liv alene med fire børn. Ofte så svært, at hun var ved at give op.
- Jeg tror, at det har været med til at gøre mig stærk, at man hele tiden havde den kamp for livets opretholdelse. At man hele tiden måtte være oppe på mærkerne, det har jeg levet af siden. Vi skulle hele tiden knokle løs, og det har nok hængt ved mig. Vi havde hele tiden den trussel, at hvis ikke vi kunne klare os selv – fordi min mor tit var på sygehuset – så blev man normalt sendt på en institution eller børnehjem. Jeg ved ikke, om vi bildte os det mere ind, end det var virkelighed, men truslen lå der jo, så vi var nødt til at holde sammen på hjemmet, fortæller Lars Larsen i programmet.
