95 procent af de unge, der venter på at få en praktikplads, skal ikke frygte for, at de ikke kan afslutte deres uddannelser. De kan komme i skolepraktik i stedet.
Cirka halvdelen af de studerende på de danske erhvervsuddannelser dropper ud, og mange vælger at søge andre græsgange, fordi de ikke kan komme i virksomhedspraktik.
Men langt de fleste af de 11.000, som lige nu leder med lys og lygte efter en virksomhed, der vil give dem en praktikplads, behøver ikke at give op. 95 procent af dem kan vælge at færdiggøre uddannelsen med skolepraktik. Kun 599 af de 11.000 praktiksøgende har ikke denne mulighed på grund af deres uddannelsesvalg.
Det viser Dansk Arbejdsgiverforenings (DA) magasin Agendas analyse af de nyeste tal fra Ministeriet for Børn og Undervisning.
- Der er en udbredt misforståelse blandt mange elever, som tror, at de ikke kan gøre deres erhvervsuddannelse færdig, fordi de ikke kan få en praktikplads, siger chefkonsulent Simon Neergaard-Holm til Berlingske Nyhedsbureau.
Det kommer også bag på Christian Helms Jørgensen, der er lektor ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning på RUC og har forsket i skolepraktik.
- Det er overraskende, at så mange elever har mulighed for at fortsætte i skolepraktik. Det viser, at skolepraktikken er et alment og tilgængeligt tilbud, siger han til Agenda.
Derfor bør eleverne heller ikke kunne vælge den mulighed fra, når de først har sagt ja til at gå på en erhvervsuddannelse, mener DA.
- Elever, der er i gang med en erhvervsuddannelse, bør fortsætte i skolepraktik. Også i de perioder, hvor de ikke har en uddannelsesaftale om en praktikplads. Eleverne i dag er for kræsne, men vi er i en situation, hvor vi ikke kan lave så mange praktikpladser, som vi kunne under højkonjunkturerne, siger Simon Neergaard-Holm.
Eva Hofman-Bang, der er direktør på uddannelsescenter CPH WEST i Ishøj, er enig i, at eleverne er for kræsne.
- De vil ikke have relevante, ledige praktikpladser for eksempel inden for detailområdet. I stedet vil de kun i tøjbutik eller på kontor, selv om de hverken kan læse eller skrive tilstrækkeligt, siger hun til Agenda.
Christian Helms Jørgensen forklarer skolepraktikkens manglende popularitet med, at den bliver betragtet som »en nødforanstaltning fra politisk side«, og Eva Hofman-Bang er bekendt med, at skolepraktikken har et dårligt ry blandt eleverne, som ikke mener, at den kan måle sig med virksomhedspraktikken.
Det har man stor forståelse for i LO.
- Det er voldsomt demotiverende for en murer at stå og bygge en flot bue op og vide, at den skal pilles ned ugen efter, og at han i øvrigt skal gøre murstenene rene, siger LO-sekretær Ejner K. Holst til Berlingske Nyhedsbureau.
Derfor vil han have et bedre alternativ end skolepraktikken, og det skal være et såkaldt praktikcenter, der skal have to opgaver.
- Det skal samle brikkerne op i de virksomheder, der ikke kan levere en fuld uddannelse, og så skal det levere de brikker, som virksomheden ikke kan levere. Det skal ske ved at lave en reel produktion, så der kommer et produktionspres og en forståelse af, at det man laver, kan bruges til noget, siger Ejner K. Holst.
Hvis praktikcentret bliver en realitet, så er LO-sekretæren klar til at stille krav om, at eleverne ikke kan fravælge det, når de ikke kan få praktik i en virksomhed.
