Den 64-årige landmand, griseproducent Johannes Nielsen fra Galten i Jylland siger nu fra overfor den måde, han og tusinder andre landmænd dagligt behandler deres grise på. Og overfor et tiltagende bureaukrati og kontroltyranni, der reelt ingen forskel gør for kvaliteten og dyrevelfærden, siger den jyske landmand:

»Vi tvinges til at mishandle vores dyr, når de sendes til slagteriet,« siger Johannes Nielsen til BT.

For at gøre opmærksom på det absurde i de mange kontrolforanstaltninger i kontrast til dyremishandlingen, har han på eget intiativ fået produceret en kort film der viser, hvordan han mærker sine slagtegrise, inden de losses i biler og køres på slagteriet.

På filmen, der er produceret af Freelance Film i Aabenraa, ses, hvordan han slår hver af sine grise to gange bagi med en taoveringshammer, der er påsat to centimeter sylespidse pigge, der borer sig ind i grisens bagdel. Alt i mens grisene hyler af smerte, og desperat forsøger at komme væk.

Tatoveringshammerens pigge danner tilsammen et femcifret nummer, der viser, at de kommer fra netop hans besætning. Og er et krav fra slagteriet.

»Enhver kan jo se, at grisene de lider. Det er jo det værste mine grise kommer ud for i hele deres liv. De farer jo rundt og op på hinanden. Og det er også farligt for landmanden, der gør det. Jeg er da blevet kastet rundt derinde ngole gange, og min svigerfar, der også havde grise, havde noget med hjertet, og gik tilsidst og var bange for at falde om inde i stalden,« siger den 64-årige landmand, der fortæller, at dyremishandlingen er et krav fra slagteriet, så de kan spore hvor grisene kommer fra:

»Men de kunne vel ligeså godt mærke grisene efter de havde slagtet dem,« siger Johannes Nielsen til BT:

»Det er absurd, at der kommer stadigt flere og flere tiltag omkring såkaldt dyrevelfærd, som ingen reel betydning har for grisenes velbefindende. Så skal de have nogle træklodser at rode med, og så skal der se sådan og sådan ud i staldene, og vi skal registrere det ene og det andet. Langt de fleste tiltag har ingen effekt i forhold til dyrenes daglige velfærd.«

»Men vi bliver kontrolleret mere og mere for alt muligt ligegyldigt, der kaldes dyrevelfærd, og når alle kontrollanterne så er gået, så skal jeg ud i stalden og slå mine grise. Og den smerte jeg påfører grisene med mærkningen er helt klart det værste de oplever i mine stalde. Bortset fra det, har de det godt, og det går stille og roligt,« siger Johannes Nielsen, der siger at han har fået nok:

»Fødevareminister Dan Jørgensen er velkommen til at komme på besøg og selv mærke mine grise, så han kan se, hvad der foregår. Det må være muligt at gøre tingene på en anden måde, så vi slipper for det papirvælde og bureaukrati de mange akademikere har fundet på, og som de tror handler om dyrevelfærd. Og det er ikke kun Dan Jørgensen. Det er såmænd også de forrige ministre fra den borgerlige blok, der er skyld i alt det pjat, der reelt ingen forskel gør,« siger Johannes Nielsen til BT.

Det er nødvendigt at mærke grisende - det kræver fødevaremyndighederne - for på den måde kan man følge grisene hele vejen fra producenten og videre ud til slagterierne.

Hos Danish Crown erkender pressechef Jens Hansen dog, at tatovering af slagtesvin med den særlige hammer ikke er den ideelle løsning. På nuværende tidspunkt er det bare den eneste mulige metode for at sikre, at man kan finde tilbage til producenten. Det er et ’nødvendigt onde,’ understreger han.

»Det handler om fødevaresikkerhed og sporbarhed. Det handler ikke om, at det skal være nemt eller hurtigt. Det her handler om forbrugernes sikkerhed, og det er en metode, der går igen i svineproduktion i hele verden.«

»Det her er ikke den ideelle løsning. Derfor er Danish Crown også verdens førende i forsøget på at komme væk fra tatoveringshammeren,« siger han og forklarer, at virksomheden arbejder på at udvikle et system, hvor svinene bliver transporteret på en måde, som gør det muligt at spore dem tilbage til svineproducenten.

Slagterikoncernen er dog langt fra begejstret for den måde, Johannes Nielsen har valgt at gøre opmærksom på problemet.

»Det her er en ærgerlig måde at få sat fokus på den her udfordring på. Det kunne være gjort meget mere intelligent. Det er en helt relevant diskussion, men at bringe den frem på den her vis har jeg svært ved at se hvad og hvem den gavner. Danske svineproduktion er kendetegnet ved, at vi er blandt de fremmeste i verden til at forske og udvikle. Det her er en meget, meget kontant måde at sætte fokus på den problematik. Det overrasker mig, at man vælger at gøre det på den måde, når landbruget har organisationer, som meget gerne arbejder med de her ting,« siger Jens Hansen.