Landmænd slæber problemer fra stuehuset med ind i stalden

Når danske landmænd vanrøgter deres dyr, så skyldes det ofte problemer i privatlivet, viser ny forskning. Landmændene skal have hjælp til at løse deres sociale problemer, fremhæver forsker.

Når der er problemer med vanrøgt af svin eller køer i de danske stalde, så skyldes det ofte landmændenes personlige problemer.

Det viser en ny rapport, som SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har udarbejdet for Fødevarestyrelsen. Heraf fremgår det, at økonomiske problemer, knas i parforholdet eller alvorlig sygdom i familien får risikoen for dyreværnssager til at stige - og det hænger blandt andet sammen med, at privatliv og arbejdsliv flyder sammen for mange landmænd. Derfor skal man sætte ind med social hjælp, forklarer rapportens forfatter, ph.d.-studerende ved Københavns Universitet, Stefan Bastholm Andrade.

- Selvom vi lever i et moderne samfund med stor omskiftelighed, så er der stadig normer og traditioner, der holder ved i landbruget. Eksempelvis den måde, arbejde og familieliv er knyttet sammen på i mange landbrugsfamilier, hvor problemer i arbejdslivet går ind og påvirker privatlivet og omvendt. Det kendetegner landbruget i langt højere grad end andre erhverv, siger han.

I brancheorganisationen Landbrug og Fødevarer erkender viceformand Lars Hvidtfeldt, at mange landmænd ikke råber højt, når problemerne tårner sig op.

- Det er vigtigt, at der er et netværk af enten venner, naboer, kolleger, dyrlæger eller rådgivere omkring landmanden, som er med til at opfange signalet om, at der er brug for hjælp. For det kan man sjældent selv se, når man står i situationen. Landmænd er selvstændige af natur og derfor vil de gerne selv løse deres problemer, men de har også brug for relevant hjælp udefra, siger han.

Lars Hvidtfeldt henviser til Landbrug og Fødevarers socialkonsulenttjeneste og hotline, hvor konsulenter står klar til at hjælpe med sociale problemer.

Af rapporten fra SFI fremgår det, at der i perioden fra 2000 til 2008 var under 350 årlige sager blandt landets cirka 40.000 landbrugsbedrifter, hvor en landmand blev dømt for brud på dyreværnsloven. Det er et relativt lavt antal, vurderer Stefan Bastholm Andrade, som dog fremhæver, at der også er usikkerhed forbundet med tallene.

- Der er ingen tvivl om, at der er et højt skyggetal, for det, jeg har undersøgt, er kun de landmænd, der er blevet dømt. Men det der er vigtigt at fokusere på, er de reelle problemer, hvor dyr lider overlast, siger han.

Viceformanden i Landbrug og Fødevarer mener dog, at tallene i rapporten i høj grad afspejler antallet af reelle sager. I dag har mange af de personer, der kommer på de danske bedrifter anmeldepligt, og derfor bliver de fleste tilfælde af dyremishandling og vanrøgt opdaget, fremhæver han.

- En sag er en sag for meget, men som jeg læser rapporten, er der et fåtal af alvorlige sager. I størstedelen af dem er dommene jo administrative, og landmanden får alene en bøde, siger Lars Hvidtfeldt.

Rapporten fra SFI viser, at det i særlig grad er landmænd, som har haft en dyreværnssag på halsen inden for de seneste fem år, der overtræder loven igen. Samtidig viser rapporten, at svinebønder på store bedrifter har en særlig stor risiko for at vanrøgte deres dyr.

Lige nu på BT PLUS

Mode og skønhed
Effektivt 14 dages video trænings- program

Effektivt 14 dages video trænings- program

07/08
Mode og skønhed
Kom i form på hjul - på 8 uger

Kom i form på hjul - på 8 uger

29/04
Mode og skønhed
2,5 pct: Historisk lån på gaden

2,5 pct: Historisk lån på gaden

26/08
Mode og skønhed
Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

15/08