Fra 1. september er det slut med at dyrke afgrøder tættere end 10 meter fra størstedelen af de danske vandløb. Her træder den nye lov om randzoner i kraft, og det får nu den store landbrugsorganisation Landbrug & Fødevarer til at bebude endnu en stævning mod staten.
Loven gælder nemlig hele 90 procent af vandløbene, som af staten kategoriseres som »naturlige«. Det er alt for omfangende, mener Landbrug & Fødevarer, som henviser til Slesvig-Holsten, hvor blot 10 procent af vandløbene i delstatsmyndighedernes øjne er »naturlige«, mens resten betegnes som »stærkt modificerede« og derfor ikke er omfattet af randzone-loven.
Ifølge Politiken mener Landbrug & Fødevarer, at loven er et udtryk for forskelsbehandling, hvor nogle landmænd rammes uforholdsmæssigt hårdere end andre. Og det argument er stærkt, vurderer eksperter over for avisen.
Miljøretsprofessor Peter Pagh henviser til en højesteretsdom fra 1998, der siger, at et indgreb kan være så skævt, at det bliver ugyldigt. Hans kollega Ellen Margrethe Basse er enig, men vurderer samtidig, at domstolene ikke er meget for at underkende love, fordi det rokker ved tredelingen af magten.
- Men samtidig har domstolene også meget fokus på beskyttelsen af den private ejendomsret, så uden chancer er landmændene ikke, siger hun til Politiken.
Fødevareminister Mette Gjerskov (S) lader sig imidlertid ikke ryste af sagsanlægget. Hun påpeger, at Kammeradvokaten har konkluderet, at randzonerne ikke er et udtryk for ekspropriation.
- Det ville være konstruktivt, hvis landbruget valgte at samarbejde om at beskytte vores natur og miljø. Randzonerne handler om bedre vandmiljø, mindre sprøjtegift og en mere sammenhængende natur, siger fødevareministeren til Politiken.
Både landbruget og regeringen ville foretrække fleksible randzoner frem for de rigide 10 meter, men der findes ikke det nødvendige datamateriale til at fastsætte zonerne fra mark til mark.
