På B.T. har vi modtaget en lang række henvendelser fra læsere, der har fået bøder pga. dårlige elektroniske p-skiver. Her kan du læse om deres oplevelser. Har du selv fået en bøde? Kontakt bt.dk på 1929@bt.dk og fortæl om din oplevelse.

Jeg fik en bøde en dag, hvor jeg kunne se at parkeringsskiven ikke virkede, så satte jeg en ekstra op. De var begge to inden for grænsen for, hvor længe at jeg måtte holde der. Jeg var væk 15 minutter og havde så fået en bøde, jeg klagede til Europark, men den blev ikke godtaget.

- Lisbeth Jensen

Jeg har gennem 2½ år faktisk fået to bøder. Jeg har derfor fjernet den ellers ganske dyre p-skive fra min bil. Har forsøgt at klage, telefonisk, men fik blot at vide at jeg nok ikke have instaleret den rigtigt. Hvad den var. Har den stadig, men nu samler den blot støv.

- Bo Poulsen

Vi har en elektronisk p-skive fra Jakob Jensen, og har oplevet af få en p-afgift ved parkering i p-kælderen under FØTEX i Hillerød. Uret havde stillet sig på en tid 2 timer senere end ankomst tidspunktet - og min hustru var kun borte fra bilen i en halv time. Så da hun kom tilbage, sad der en bul seddel med en afgift på 590 kr.

Jeg holdt efterfølgende øje med p-skiven, når vi parkerede, og oplevede 2 gange, at den ikke stillede sig korrekt - hvofefter vi krævede ( og fik ) at få p-skiven byttet.

Vi har efterfølgende ikke oplevet at få bøder - men ved een lejlighed har vi oplevet, at den nye p-skive ikke stilede sig ved parkering.

- Kurt Vedel Kristensen

Har skrottet min for længst – har læst vejledningerne og reset adskillige gange – konklusionen er at man ikke stole på at den stiller sig korrekt så man må gang på gang checke føre man forlader bilen og evt. sætte den manuelt og så er det mere besværligt end en normal skive. Vi var en del som fik disse som julegaver i julen 2010 – og jeg tro de fleste har kasten den i skoven.. et rigtig dårligt produkt.

- Richard Lindberg

Har lige sendt min Jacob Jensen retur, den mistede konstant GPS-signal i åbent landskab (læs:Holbæk) Bilen er en C4 diesel 2012. Det resulterede i en P-bøde. Fa. Jacob Jensen prøver at fortælle at man ikke har stillet den ordentlig. Kald skidtet tilbage, og sæt noget elektronik i der er bedre. Det er jo helt tydeligt en fabrikationsfejl.

- Gregers Larsen

Jeg har selv en Jacob Jensen elektronisk p-skive. Jeg har aldrig fået en bøde for den, men det er fordi at vi altid har været opmærksom på den, for den virker ikke ordentligt. Hveranden gang skal vi indstille den manuelt, og det Skulle jo ligesom ikke være ideen med den. Det er specielt galt når vi køre i Frederikshavn.

- Kasper Jensen

Vi har foreløbig fået fire p-bøder, fordi p-uret ikke stillede sig til korrekt klokkeslet. Vi glemte at høre efter bip-lyden. Det er besværligt selv at efterstille p-tiden på uret , hvis man altså husker det. Vi har kaldet til Jacob Jensen, men de siger det står med småt, at man skal have kørt x antal tid, før klokken indstilles korrekt.

- May

Jeg købte den 1/6-2011 en ParkOne parkeringsskive til mig selv,og 6/12-2011 købte jeg en til min datter. 5/1-2012 fik jeg en parkeringsbøde, da skiven ingen ting viste, jeg henvendte mig forhandleren, og han sagde at det havde man aldrig været udsat for før. Han satte så et nyt batteri i, og så kørte det igen.

Dagen efter kom min datter på besøg, og vi snakkede om det,så var jeg ude og se på hendes, og den viste heller ikke noget, jeg skyndte mig så at tage det batteri, jeg havde fået sat i,og sætte det over i hendes, og så kørte det. Jeg ringede så til ParkOne hovedkotor,og sagde som det var, de skyndte sig så at sende mig en ny skive, som jeg havde næste dag, og så skulle jeg sende den gamle ind. De mente ikke at der var noget galt med batteriet, altså må der jo være noget med skiven, og hvis de finder noget ved skiven, ville de refundere min bøde.

Angående min datters skive så skulle jeg bare tage batteriet ud i 15 min. sætte det i igen, og taste ind på ny. Det syntes jeg bare ikke kan være rigtigt at man skal efter 6 uger, og det kan man da ikke stå og gøre på en parkeringsplads. Det var bare min oplevelse.

- John Larsen

Jeg fik en parkeringsbøde d. 21. dec, idet jeg holdte i et parkeringshus i Fredericia og stolede på, at min Jacob Jensen virkede som den skulle (den er trods alt kun ½ år gammel). Jeg blev klogere, da jeg kom tilbage efter et cafébesøg og opdagede en bøde på 510 kr sidde i vinduet.

- Rikke Terkelsen

Vi har haft vores automatiske Jacob Jensen P-skive i nogle år, hvor min kone har haft problemer med at P-skiven ikke altid er blevet indstillet automatisk. Mærkeligt nok er det altid hende der har haft problemerne. Det er aldrig sket for mig, så jeg har sagt til hende, at det nok er pga. hendes “elektriske impulser”.

Det er altid sket, når hun er kørt fra arbejde og ned i byen, og har parkeret i et P-hus, hvor bib-lyden ikke er blevet aktiveret i P-skiven, så hun i har måttet afmontere P-skiven og brugt en manuel P-skive. Vi har hele tiden troet, at det havde noget med den korte afstand hun kørte fra arbejde til P-huset, og at bilen havde stået kold hele dagen.

Først efter artiklen i dag kan vi se et mønster i at P-skiven ikke har virket. Den 06.01.2012 kørte min kone fra hendes arbejdsplads til Parkeringshuset Prinsessegade 45-49 7000 Fredericia, en strækning på ca.1,6 km. Hun glemte at kontrollere bib-lyden inden hun forlod bilen og fik derved en P-bøde – Ærgerlige penge at skulle af med!

- Hans Dal

Jeg har en Jacob Jensen som jeg købte januar 2011 men som ikke virkede - og fik den byttet i maj 2011 men som stadig væk ikke fungerer tilfredsstillende. Den virker kun hver 10 eller 15. gang og kan finde på at stille p- tid ved almindeligt stoplys elle mindre stop – men ikke når bilen parkeres og motoren stoppes. I sidste uge fik jeg en parkeringsbøde i en parkeringskælder (jeg ved at den aldrig fungerer her) til trods for at jeg også havde placeret en manuel p- skive på aktuel tid. Jeg har klaget til Europark A/S over denne handling! Jacob Jensen bør være mere ansvarlig!

- Leif Preben Andersson

Vi har haft masser af bøvl med vores p-skive. Først var det limpuderne som ikke kunne tåle at solen stod ind på frontruden. De mistede grebet og resultatet var, at p-skiven endte i bunden af bilen …Vi fik nye limpuder og indtil videre holder de.

Her, et år efter, begyndte skiven at vise forkert eller ikke sætte p-tiden. Vi indleverede den til rep.hos Imerco, hvor den var købt. Vi fik ikke en låneskive, så vi måtte x fingre for, at p-vagten accepterede lappen med p.tid som vi lage i ruden. Efter 1½ uge fik vi skiven retur med besked om, at den virkede fint!– Det gjorde den ikke! Allerede samme dag måtte jeg sætte skiven manuelt –og den blev ved med at sætte tiden forkert. Tilbage til butikken og være lidt mere bistre …Vi fik en ny og håber, at den er bedre. Vi kan godt finde ud af, at montere den rigtigt – for det første år virkede den ok.

Ps – Vi slap for bøder, men synes ikke det er ok at blive mødt med ” Dem har vi aldrig reklamationer på” når vi læser i BT, at det er der mange der har. Producenten bør gøre opmærksom på, at der kan være steder hvor skiven ikke virker optimalt

- Iben Dalhus

Jeg har godt nok ikke fået en bøde, men mener jeg har konstateret en software fejl i pskiven fra Jacob Jensen. Til dagligt virker den korrekt, men hvis bilen har stået i garage, sker det at den har mistet forbindelsen til Frankfurt uret (der er ikke sattelit modtager i nogen pskive så vidt jeg ved). Når pskiven ikke er synkroniseret med frankfurt, så går uret videre, men hvis man parkerer før synkroniseringen, så viser pskiven det tidspunkt da den sidst stoppede. Det vil sige at f.eks. hvis bilen har stået i garage i week-enden, og jeg kører hen om hjørnet og holder ved bageren på vej til arbejde, så viser pskiven tidspunktet for parkeringen i garagen om fredagen. Det er der uden tvivl nogen der har fået bøde for.

- Per Jensen

Jeg fik Jacob jensen P. skive som kan monteres af børn, er selv automekaniker, i farsdag gave. Efter en p bøde klager til forretning som siger der har været problemer med dem og sender den ind til reklamation ville helst have pengene tilbage men fik en anden som heller ikke virker og ligger nu i sin fine æske.

- Mogens Petersen

Dette års julegave var en parkone p-skive. Jeg fik i januar måned en parkeringsbåde i kalundborg fordi min parkone p- skive skrev PASS i stedet for klokken. Udskiftede den samme eftermiddag med en ny parkone. Weekenden efter fik jeg atter en ny parkeringsbøde denne gang i Holbæk. Nu stoppede uret ikke selv, så selvom jeg kun havde holdt parkeret i 1 time fik jeg altså en bøde i en 2 timers parkingsboks.

- Kathrine Juul Hansen

Jeg har fået 4 bøder fordi min p-skive fra Jakob jensen ikke virker rigtigt.den kan ikke finde noget signal i det åbne og den er monteret af en mekaniker. så nu har jeg afmonteret den fra min bil. det er det værste lort jeg har købt i mit liv.

- Memis Caliskan

I sommer fik jeg forærende en elektronisk Jakob Jensen-p-skive. Den virker godt nok, men bare ikke på korte afstande og så går lidt af fidusen jo fløjten, hvis man skal køre flere kilometer længere for at få den til at slå til. Eksempelvis: Jeg bor lige ved Kildebakke Station i Søborg og kører jeg bare op til Buddinge Centret, ja så registrerer den altså ikke noget efter den forrige standsning. Jeg har kontaktet firmaet herom, men den skulle altså være ok og det synes jeg så ikke den er på basis af ovenstående.

- Ellen Rasch