Lørdag aften spurgte vi brugerne på Facebook, hvad de har lavet af narrestreger som små. Det væltede ind med en masse sjove svar (og vi håber, at jeres forældre har tilgivet jer den dag i dag). Nedenunder kan du læse de sjoveste svar:

Jeanette Vissing Dam:
Mine søskende og jeg var blevet bedt om at lege alle tre sammen på værelset, og vi tænkte at vi ville da lege med marmorkugler. Men det endte med at vi kastede rundt med dem for at ramme det legetøj, vi havde sat op til at ramme. Uheldigvis ramte en marmorkugle vinduet og vi var i vild panik for ingen af os ville have stuerast! Så vi måtte rotte os sammen imod vores mor, og hun ved faktisk stadig ikke den dag idag hvem der rent faktisk var den skyldige...

Thomas Hugo Gransgaard Jensen:
Jeg kedede mig ved mine bedsteforældre, fordi de lige skulle snakke med mine forældre. Gården var fyldt med sten, og jeg er meget nysgerrig. Bilens vindue var åbnet med et lille snævert hul, som jeg sagtens kunne få en sten igennem. Det andet vidue var helt åbent, så jeg kastede stenene og bilens vindue blev smadret efter 5 forsøg... Døren til huset blev åbnet, min mor kom ud og jeg løb som en stukken gris.

Magnus Jønsson:
Skød engang med slangebøsse med en kammerat, med kattetørfoder som ammunition, mod passerende biler. Vi fandt hurtigt ud af der ikke var ret meget kraft i dem, så vi skiftede til småsten. Det endte i en smadret bilsiderude, og en meget personlig samtale ved køkkenbordet.

Stine Tabita Jacobsen:
Min mand har engang malet hans fars flotte hvide bils lygter hvide, da han syntes, de skulle matche den flotte hvide farve som bilen havde.

Maria Dyong Tang Jørgensen:
Vi var en flok unge som synes det kunne være sjovt at lave bål. Da det begyndte at regne, tænkte vi at vi bare kunne starte bålet i et forfaldent legehus. Vi troede ikke at der kunne gå ild i legehuset, da træet jo var vådt. Efter lidt tid var der ild i hele legepladsen, og da brændvæsnet kom smuttede vi. Det var meget flovt da politiet dagen efter kom op på skolen for at snakke med os!

Morten Skovgaard Jensen:
Den bedste narresteg, jeg nogensinde har lavet, var mod min mor. Da jeg var barn var min mor ryger. Hun sad altid med sådan en cigaret maskine, I ved, hvor man putter tobak i og så klapper man med den og så putter man et cigaret hylster i den ene ende og så køre man maskinen ud og så ryger tobakken ind i cigaretten. Og hun gjorde det altid mens hun så serier om eftermiddagen. Og hun kunne gøre det uden at kigge ned. Den havde jeg jo luret. Så en dag puttede jeg en tændstik ned i maskinen sådan at svovlet ville vende ud med den ende af cigaretten der tændes. Og som jeg håbede lavede hun en cigaret uden at kigge ned. Og da hun så tændte den så sagde det Svushhhh Og der kom en ordenlig flamme da svovlet på tændstikken tændte.

Birgitte Belinda Sigersted:
Da jeg var omkring 2-3 år, min barndomsven (samme alder) og min søster lidt ældre fandt vi en varm sommer dag et dejlig sted at bade . Vi hyggede os og kom glade tilbage til huset og blev langtfra mødt af kys og kram. Vi havde nemlig badet i kloakvand ...

Vivi Hansen:
I mit barndomshjem havde vi just fået lagt væg-til-væg gulvtæppe. Det var bare SÅ flot! Min bror, jeg var vel 10 og 8 år og vi var alene hjemme med en af mine veninder og min lillesøster på 4 år. Det var op mod jul og vi havde fundet en æske stjernekastere, hvor af vi 3 "store" tændte hver en, som vi satte ild til i begge ender.

Annika Lund Hansen:
Været med min far på den lokale tank at købe Fredagsslik da jeg var 4. Dengang stod pornobladene ikke øverst på hylderne! Vi kom ind og sku til at finde det slik vi sku købe, da jeg stopper op, peger på et pornoblad med en nøgenkvinde, og siger MEGET HØJT »Se far! Det ligner jo næsten mor!«

Katrine Kjær Bruun:
Min lillebror og jeg havde en 'konkurrence' mod hinanden, hvor vi smurte sæbe på toiletbrættet, hvor det så var meningen at den anden skulle glide af, når han/hun skulle på wc. Det vidste min moster desværre ikke noget om, da hun skulle passe os, og min lillebror og jeg vidste straks, at det ikke var helt godt, da der kom et ordentligt 'bang' fra badeværelset.

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 29 kr.