De blev kaldt tyskertøser og feltmadrasser og hængt ud med navns nævnelse i den illegale presse.
Hvad der for pigerne ofte var uskyldig kærlighed, blev af deres landsmænd betragtet som højforræderi.
Hængt ud som tyskertøs i Statstidende
Selvom det er mere end 65 år siden, at Danmark blev befriet, og de fleste af tyskernes danske kærester er døde, lever ydmygelserne videre i deres børn, der stadig spejder forgæves efter en officiel undskyldning
Særligt i dagene efter befrielsen gik en intens jagt ind på at fange de kvinder, der havde haft tyske kærester.
Ketty flygtede fra modstandsfolk
Jagten blev ført an af modstandsgrupper, men store flokke af helt almindelige danskere var med til at ydmyge piger og kvinder i bl.a. København, Aarhus, Aalborg og Roskilde. At klippe håret af tyskerpiger og hive tøjet af dem i fuld offentlighed blev en folkesport i Danmark.
Mange af pigerne blev kørt væk på lastbiler, mens folk spyttede på dem. De mest uheldige fik malet hagekors på brysterne med cykellak.
Tyskerpigernes børn blev kaldt 'drageyngel' og udsat for grov chikane. Flere af dem har i breve til statsminister Lars Løkke Rasmussen bedt om en officiel undskyldning.
- Vi forlanger ikke, at staten skal sige undskyld for, at vores mødre blev klædt nøgne og kronraget, for det var gadens parlament, der gjorde det. Men vi vil gerne have en undskyldning for, at man ikke hjalp os med at finde vores fædre, siger Arne Øland, der er formand for Danske Krigsbørns Forening.
Forhindret i at finde fædre
Foreningen mener, at det danske retsvæsen diskriminerede tyskerbørnene ved ikke at gennemføre de fadderskabssager, loven krævede. Derved blev børnene holdt fra at lære deres fædre at kende. Når de forsøgte at finde dem, blev de mødt af lukkede arkiver. Først i 1999 blev arkiverne åbnet, og da var mange af krigsfædrene døde.
I et svar til medlemmer af Danmarks Krigsbørns Forening, har statsministeriet henvist til Justitsministeriet og Kulturministeriet.
Hængt ud som tyskertøs i Statstidende
