Der er ikke sket en stigning i antallet af skolelærere, der har valgt at gå på pension eller efterløn frem mod den kommende skolereform. Det sker på trods af, at mange har undersøgt mulighederne for at forlade skolen før tid.
I løbet af det seneste års tid har lærernes A-kasse og flere af lærernes lokale foreninger haft travlt med at regne pensionsplaner ud for lærere, der har overvejet at forlade lærergerningen på grund af udsigten til en ny skolereform og ændrede arbejdstider.
Men den stigende interesse for at undersøge mulighederne for at indstille lærerkarrieren er ikke blevet fulgt op af en stigning i antallet af lærere, der rent faktisk har forladt lærerværelset, viser tal fra Lærernes A-kasse. I det første halvår af 2013 søgte 522 lærere om at gå på efterløn. I samme periode i år var tallet faldet til 506.
»Jeg tror, at mange lærere går og overvejer og ser tiden an. De vil gerne se, om de reelt får muligheden for at løse den opgave, som de nu har fået pålagt med blandt andet flere undervisningstimer,« siger Danmarks Lærerforenings næstformand, Dorte Lange.
I slutningen af 2013 viste en rundspørge til en række lærerforeninger, at flere lærere havde valgt at kvitte skolen for at finde nyt arbejde eller gå på pension før tid. Blandt andet havde man i Frederiksberg Kommunelærerforening i december fået besked om 12 opsigelser, der skyldes ændringerne på skoleområdet. Flere kredse meldte også om en stigende lyst til at undersøge mulighederne for at gå på pension eller efterløn.
Ifølge Dorte Lange er der også en risiko for, at det med sommerferiens start i slutningen af juni vil komme en stigning i antallet af efterlønnere.
»Jeg tror, at vi desværre vil se, at der er en del lærere, der stopper, når vi når sommeren,« siger Dorte Lange.
Andre rundspørger har tidligere vist, at skolereformen samt de ændrede arbejdstidsregler, som blev trumfet igennem med et regeringsindgreb efter en lockout i foråret 2013, fik mange lærere til at overveje at kvitte skolen.
Esbjerg Lærerforening har siden sidste forår lavet pensionsberegninger for 60 til 70 lærere. Men under halvdelen, hvilket ikke er et usædvanligt stort tal, har taget skridtet og er gået fra, fortæller lærerforenings formand, Kenneth Nielsen.
»I første omgang sker der nok det, at man siger, at nu er det nok. Men så giver man det måske en chance alligevel. Inderst inde tror jeg, at ens dedikation til at være lærer er større end frygten for, hvad femtiden bringer,« siger Kenneth Nielsen.
Ifølge en rundspørge, som TV 2 News foretog i starten af juni har hver tredje skoleleder oplevet, at flere lærere end normalt ønsker at gå på deltid på grund af skolereformen. En tendens som Kenneth Nielsen bekræfter.
»Jeg har hørt om, at en del lærere søger deltid,« siger han.
Dorte Lange fra Danmarks Lærerforening håber, at det i fremtiden vil vise sig, at opgaven med en ny skoleform og arbejdstider kan løses til gavn for alle parter.
»Det vil være meget afhængig af, hvordan kommunerne bakker op om deres skoler. Får skolelederne mulighed for at tilrettelægge et arbejde, som gør, at lærerne kan løfte opgaven kvalificeret? Hvis lærerne får mulighed for det og kan give god undervisning, så er jeg ikke i tvivl om, at de hellere end gerne vil blive. Men der er ikke noget værre end at få stillet en umulig opgave foran sig,« siger hun.
