Regeringen fremlægger i dag en samlet plan mod voldelig radikalisering og ekstremisme. En del af den handler om at forebygge ved tidligt at skride ind over for unge, som er i fare for at blive radikaliseret.
I skyggen af frygten for den islamiske terrororganisation IS kommer regeringen nu med sit bud på, hvordan Danmark forhindrer unge i at finde vej til radikaliserede miljøer, blive til terrorister og blandt andet melde sig under IS’ sorte fane, skriver Berlingske.
Således præsenterer socialministeren og justitsministeren fredag en længe ventet handlingsplan til forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. En handlingsplan, der ifølge socialminister Manu Sareen (R) bliver yderligere aktualiseret af, at australske myndigheder torsdag kunne meddele, at de havde forhindret IS i at begå terror, ligesom det i Norge kom frem, at islamister i sommer havde planer om at halshugge en tilfældig norsk familie.
»Det viser bare, hvor vigtigt det er, at vi får det her stoppet. Vi står over for en enorm udfordring med de her unge mennesker, der er så radikaliserede i deres tankegang,« siger ministeren.
Berlingske kan i dag præsentere dele af planen, som blandt andet lægger op til, at der bliver oprettet en landsdækkende hotline. Her kan bekymrede forældre og andre henvende sig telefonisk og få hjælp, hvis de frygter, at deres børn, venner eller andre er i fare for at blive radikaliseret.
Dertil kommer, at blandt andet lærere på gymnasier og tekniske skoler, UU-vejledere, jobkonsulenter, socialrådgivere og klubmedarbejdere i udsatte boligområder skal undervises i at blive bedre til at forebygge ekstremisme.
»I samarbejde med professionshøjskolernes rektorkollegium undersøges, om der er behov for at udvikle undervisningsmoduler eller anden kursus- eller efteruddannelsesaktivitet, der kan styrke blandt andet relevante undervisere og socialrådgiveres kompetencer i forhold til forebyggelse af ekstremisme,« hedder det i handlingsplanen.
På samme måde lægger planen op til, at der bliver oprettet et nationalt korps af særlige, professionelle mentorer, som kommuner kan benytte sig af, hvis der er akut behov for at tilknytte en mentor til en ung, der enten er i risiko for at blive radikaliseret eller allerede har tilknytning til ekstremistiske miljøer. Det nationale mentorkorps skal samarbejde med de allerede eksisterende kommunale mentorer.
Desuden fremgår det af planen, at serviceloven skal ændres, så kommunerne modsat i dag får mulighed for at være opsøgende over for personer over 18 år, der er i fare for at blive radikaliseret. Samtidig skal kommunerne have mulighed for at tilbyde exitforløb til personer, som har brug for hjælp til at forlade ekstremistiske miljøer.
»Vores sparsomme erfaringer viser os, at jo hurtigere, vi sætter ind og arbejder med blandt andet familierne, jo større er sandsynligheden for, at vi får stoppet nogle af de her unge mennesker i tide,« siger Manu Sareen og tilføjer, at de forventede udgifter til forebyggelsesinitiativer fra hans ministerium bliver på omkring 60 millioner kroner de kommende fire år:
»Vi bygger vores plan på det, vi ved, virker.«
Han henviser til, at der er gode erfaringer fra Kriminalforsorgen med exitforløb for indsatte, ligesom der er gode erfaringer fra Aarhus med at få unge ud af kløerne på ekstremister.
»Der er ofte tale om rodløse unge mennesker, der har brug for en god voksenkontakt, og det kan de få med en mentor,« siger Manu Sareen.
Integrationsordfører Martin Geertsen (V) anerkender planen fra Manu Sareen, men efterlyser endnu mere forebyggelse.
»Et af de store paradokser er, at de radikaliserede ikke nødvendigvis hører til i det, man kunne kalde samfundets bund. Man kan næsten sige, at jo mere velfærdsstat, de får proppet ned i halsen, jo mere radikaliserede bliver de. Derfor er der også behov for initiativer på de videregående uddannelser. Det nytter ikke noget per automatik at øge indsatsen i ghettoområderne,« siger han.
Ifølge professor emeritus og tidligere leder af Center for Forskning i Islamisme og Radikaliseringsprocesser ved Aarhus Universitet Mehdi Mozaffari er det på høje tid, at problemet med radikale islamister bliver taget alvorligt i Danmark.
»Problemet er bredere og større og mere alvorligt, end at det kan løses i et snuptag. Forstå mig ret, det er positivt og godt, at man gør de her ting, men man skulle have gjort det for 20 år siden,« siger Mehdi Mozaffari, som udtaler sig generelt, eftersom han ikke har haft mulighed for at se regerings plan.
Han hæfter sig ved, at de såkaldte Syrien-krigere længe har rejst fra Danmark og stadig gør det.
»Det kommer til at virke, som om man agerer akut, fordi IS er opstået i Syrien. Man kan argumentere for, at det er »too little, too late«,« tilføjer han.
Ifølge Politiets Efterretningstjeneste (PET) er flere end 100 personer siden 2011 draget i krig i Syrien og Irak. Af dem er »omkring 25« taget af sted alene i år, har Justitsministeriet oplyst til Berlingske.
De fleste Syrien-krigere formodes at være gået i tjeneste i ekstremistiske militser som IS. Gruppen står bag krigsforbrydelser og har offentliggjort propagandavideoer, hvor vestlige gidsler bliver henrettet. Angiveligt som en advarsel til vestlige regeringer om ikke at gå i krig mod organisationen.
IS’ styrker tæller ifølge den amerikanske efterretningstjeneste CIA op mod 30.000 krigere, hvoraf omkring halvdelen vurderes at være tilrejsende fra andre lande. De fleste fra andre arabiske lande, men mange kommer også fra Europa med Danmark i den høje ende af skalaen målt i forhold til indbyggertal.
