Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) forsøger nu at hemmeligholde en af årets mest interessante redegørelser.

Det fremgår af et svar til Dansk Folkepartis retsordfører Peter Skaarup, der har spurgt ministeren, om han vil udlevere den redegørelse, som Nets har givet til Finanstilsynet i kølvandet på Se og Hør-skandalen.

Sass Larsen skriver i sit svar, at ‘det er Finanstilsynets vurdering, at redegørelsen er fortrolig, og hverken jeg eller Erhvervs- og Vækstministeriets departement er i besiddelse af dette materiale. Jeg mener ikke, at oplysningerne i redegørelsen er af så afgørende betydning for udvalgets behandling af denne sag, at hensynet til beskyttelse af kundeoplysninger og Finanstilsynets mulighed for at føre et effektivt tilsyn med virksomhederne bør tilsidesættes.’



Men nu kræver flere partier redegørelsen udleveret:

- Det må kunne lade sig gøre at se den redegørelse. I det mindste i anonymiseret form. Det er en afgørende sag, og ingen er i tvivl om, at den også får politiske konsekvenser, siger Pernille Skipper, retsordfører for Enhedslisten.

Peter Skaarup er enig:

- Man er nødt til at spille med åbne kort i denne betændte sag. Vi må være fuldstændig sikre på, at man har gjort sit yderste for at komme til bunds i sagen – også før den brød frem i offentligheden. Vi har set, at både PET og Nets tilsyneladende blev advaret for lang tid siden, hvor man tilsyneladende ikke rigtig har taget det seriøst.

Redegørelsen fra Nets til Finanstilsynet, som hører under Sass Larsens myndighedsområde, er interessant, fordi den angiveligt kaster lys over, hvad Nets gjorde eller ikke gjorde, da selskabet i 2013 af en fotograf fra Se og Hør blev gjort opmærksom på, at der havde været alvorlige læk af kreditkortoplysninger til ugebladet.

Læs også: Ny mail belaster Qvortrup - ville skrive om 'kærlighedstur' mellem politiker og tv-værtinde

Og samtidig er redegørelsen interessant for politikerne, da der er nedsat flere udvalg, som undersøger, hvordan danskerens personfølsomme oplysninger og data i fremtiden beskyttes bedst muligt. Det er retsordførere fra Enhedslisten, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti enige om.

Men Henrik Sass Larsen står fast på sit oprindelige svar til Peter Skaarup. Det fremgår af de svar som ministeriet på vegne af Henrik Sass Larsen torsdag sendte til BT.

Af svarene, som kan læses nedenfor, fremgår det også, at Henrik Sass Larsen ikke har læst redegørelsen. Men i svaret til Peter Skaarup skriver ministeren, at han ikke mener, at 'oplysningerne i redegørelsen er af så afgørende betydning for udvalgets behandling af denne sag.'

Har ministeren læst redegørelsen?

- Jeg er ikke i besiddelse af redegørelsen og har derfor ikke læst den.

Hvorfor er ministeriet ikke i besiddelse af materialet?
 
- Finanstilsynet har modtaget redegørelsen som led i deres tilsynsvirksomhed. Finanstilsynet er uafhængigt i deres tilsynsvirksomhed, og jeg har derfor ikke grundlag for at blande mig i det konkrete tilsyn med de finansielle virksomheder, herunder fælles datacentraler. 

Hvad siger ministeren til, at Enhedslisten Pernille Skipper kræver redegørelsen udleveret evt. i anonymiseret form, da 'det er en afgørende sag, og der er ikke nogen, som er i tvivl om, at den også får politiske konsekvenser.'

- Jeg vil gerne understrege, at Finanstilsynet er uafhængigt i deres tilsynsvirksomhed, og kan derfor ikke oplyse om – eller videregive – informationer og dokumenter, som de kommer i besiddelse af i forbindelse med udøvelse af deres tilsyn. Tavshedspligten følger af lov om finansiel virksomhed og lov om betalingstjenester og elektroniske penge.

- Reglerne om videregivelse af dokumenter eller informationer følger af § 117 i lov om finansiel virksomhed, som omfatter oplysninger, der er tilgået Finanstilsynet som led i deres tilsynsvirksomhed.

Hvorfor mener ministeren ikke, at oplysningerne i redegørelsen 'er af så afgørende betydning for udvalgets behandling af denne sag'?

- Redegørelsen er omfattet af tavshedspligten efter lov om finansiel virksomhed. Jeg har ikke mulighed for at pålægge Folketinget tavshedspligt, hvorfor jeg - hvis jeg havde redegørelsen - ved oversendelse af redegørelsen til Folketingets udvalg vil bryde tavshedspligten.

- Det er vigtigt at understrege, at jeg som minister, ligesom udvalget, ikke skal træffe beslutning om eller i øvrigt godkende redegørelsen. Det er derfor min vurdering, at redegørelsens indhold ikke er afgørende for udvalgets behandling af sagen.

Fakta: Se og Hør-sagen dag for dag