Patienterstatningen har afgjort, at de efterladte efter 67-årig kvinde, som døde efter fejlhandling af diarré, får knap 400.000 kroner.

Det skriver Sjællandske.

Hendes tumor var begyndt at blive mindre, og den 67-årige kvinde havde i hvert fald chance for to til fire år yderligere, hvis hun var blevet opereret for kræft i tyktarmen med spredning til leveren.

Men en diarre udløst af kemoterapi blev fejlbehandlet på medicinsk afdeling på Slagelse Sygehus, så Ellen Blomhøj »syrede« til og døde af nyresvigt efter to uger på afdelingen. Det har Patienterstatningen for nylig opgjort, berettiger de efterladte til 396.699 kroner.

Beløbet er over fem gange højt, som det de var blevet stillet i udsigt. Men størrelsen er ikke rigtigt afgørende, fastslår afdødes ældste søn.

»Vi kan jo ikke købe vores mor tilbage,« siger Jesper Kenborg.

De efterladte har fortsat en verserende sag hos Styrelsen for Patientsikkerhed, der afgør, om Slagelse Sygehus har handlet kritisabelt eller fornuftigt.