Flygtninge, der får asyl i Danmark, skal have tilbudt en helbredsundersøgelse, men flere kommuner oplever, at læger siger nej til at lave undersøgelsen.
Når flygtninge får asyl, skal de tilbydes en helbredsundersøgelse inden for tre måneder, men det tilbud får langtfra alle. Det skriver Politiken.
I næsten fire ud af ti kommuner får under halvdelen af flygtningene en helbredsundersøgelse, viser en rundspørge blandt 61 kommuner med flygtninge, som Kommunernes Landsforening (KL) har lavet. Desuden svarer mere end hver tiende kommune i undersøgelsen, at de har oplevet læger, der afviser at lave helbredsvurderingen.
Lægeforeningen kender godt til problematikken. Formand for Lægeforeningens attestudvalg og praktiserende læge, Tue Flindt Müller, bekræfter, at nogle læger afviser at lave helbredsundersøgelsen. Han forklarer, at læger i områder med lægemangel føler sig for pressede til at kunne nå det, idet undersøgelsen ofte kræver tolk og tager op mod to timer at gennemføre.
»Det er simpelthen et spørgsmål om, at de læger, der sidder derude, må prioritere deres arbejde og vurdere, om det er vigtigst at tage sig at de ting, som deres almindelige patienter fejler akut, eller om de skal lave attesterne,« siger Tue Flindt Müller til Politiken.
Han understreger, at det er lovpligtigt for kommunen at få foretaget undersøgelserne. Det er ikke lovpligtigt for den enkelte læge at udføre dem. Desuden opfordrer han til, at andre læger end de praktiserende bliver sat til opgaven i områder med lægemangel.
KL mener dog, at lægerne naturligvis bør være forpligtede til at lave helbredsvurderingerne.
Det har ikke været muligt for Politiken at få en kommentar fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).
