En 63-årig psykiater fra København trækkes nu i retten og sigtes for at have udskrevet over 4.000 falske regninger for konsultationer, som aldrig har fundet sted, skriver Berlingske.
Dermed skal han have lænset Region Hovedstaden og skatteyderne for et så stort beløb, at anklagemyndigheden går efter at få lægen dømt efter paragraffen for groft bedrageri, som har en straframme på otte års fængsel, ligesom han heller ikke længere skal have lov at arbejde som læge.
»Det er en ret alvorlig lægesag, hvor det er politiets opfattelse, at han har unddraget Region Hovedstaden for over to millioner kroner. Derfor har vi også nedlagt påstand om rettighedsfrakendelse af autorisation som læge,« siger senioranklager ved anklagemyndigheden i Københavns Politi Jakob Buch-Jepsen.
Lægen nægter sig skyldig, oplyser hans forsvarer Asser Gregersen.
Retssagen, der skal køre ved Københavns Byret i starten af januar, kommer samtidig med, at regionerne bebuder en optrapning af kontrolindsatsen over for såvel de praktiserende speciallæger som de praktiserende læger. Desuden har Region Hovedstaden nu bedt politiet om at undersøge endnu en sag vedrørende en behandler i praksissektoren.
Den øgede indsats kommer, efter at Rigsrevisionen har kritiseret regionerne for ikke at føre en ordentlig kontrol med de op mod 60 millioner regninger, som de hvert år dækker for konsultationer hos behandlere i praksissektoren. Samlet ligger de offentlige udgifter til primært de praktiserende læger og speciallæger på omkring 15 milliarder kroner om året, men ifølge en beretning fra Rigsrevisionen har der været en risiko for, at »yderne (lægerne, red.) får udbetalt honorarer, som de ikke er berettiget til«.
»Det er klart, at det er fuldstændig uacceptabelt, hvis der er læger, som skriver en masse regninger ud for konsultationer, som ikke er foregået. Vi har erkendt, at vi kan gøre det bedre på kontrolområdet, og derfor sætter vi gang i flere ting for bedre at kunne fange sådanne sager,« siger formanden for løn- og praksisudvalget i Danske Regioner, Anders Kühnau (S).
Han oplyser, at der snart kommer et fælles-regionalt IT-system, som skal gøre det muligt at spotte mønstre i regninger fra de enkelte behandlere, som måtte have et usædvanligt stort forbrug i forhold til normalen. Desuden overvejes det, at regionerne skal begynde at sende besked til den enkelte borgers e-boks om konsultation og pris, hver gang han eller hun har været hos for eksempel en privatpraktiserende speciallæge. Borgerne har også i dag adgang til de oplysninger, men det kræver, at de selv går ind og søger oplysningerne på www.sundhed.dk.
I den aktuelle sag med psykiateren er der også kommet henvendelser fra patienter, som i en anden anledning har været inde på hjemmesiden og har undret sig over, at de så ud til at have været til en konsultation en dag, hvor de ellers var på ferie. Men vurderingen er, at kun relativt få borgere selv aktivt opsøger oplysningerne, som systemet er i dag.
»Derfor kunne det være en fin løsning at kommunikere direkte med borgeren, som selv kan forholde sig til, hvad der er foregået i konsultationen,« siger Anders Kühnau.
Ifølge retsmødebegæringen har den 63-årige psykiater i en årrække sendt regninger til regionen for konsultationer, som ikke har fundet sted. Lægen har indberettet til Region Hovedstaden, at han har haft for eksempel 171 konsultationer med en navngiven patient, selv om der reelt blot har været 54 konsultationer. Alene i dette tilfælde har han således »uberettiget« fået udbetalt godt 60.000 kr.
Der er godt 50 forhold af den karakter i sagen, hvor der optræder over 6.000 regninger, selv om der reelt efter myndighedernes opfattelse kun har været gennemført knap 2.000 konsultationer med de pågældende patienter.
I sagen indgår også forhold, hvor lægen anklages for at have udvist »grov skødesløshed eller forsømmelse« i forhold til en konkret patient.
Udover sagen mod psykiateren har Region Hovedstaden ifølge vicedirektør Else Hjortsø bedt politiet om at undersøge endnu en sag om en behandler i praksissektoren vedrørende afregninger.
»Hvis vi har mistanke om større ting, som måske kan være bedrageri, så henvender vi os til politiet, og det har vi altså gjort i to sager. I regionen har vi jo for eksempel ikke adgang til patientjournaler, så det kræver noget ekstra, hvis man skal ind og udrede noget nærmere og måske også tale med borgere,« siger Else Hjortsø .
