Den berygtede handelsmand laver stadig forretninger, men frygter, at det snart er slut
Ejendomsspekulanten, hestehandleren, krejleren og levemanden Jens Peter ’Låsby’ Svendsen er en færdig mand.
Det siger han i hvert fald selv. Helbredet skranter, og sammen med en tre år gammel konkurs, der sendte imperiet af faldefærdige udlejningshuse i grus, tager det så hårdt på den nu 82-årige Svendsen, at han ikke længere tør lægge planer for mere end en dag ad gangen. Det hele kan nemlig være slut, hvert øjeblik det skal være, lader han forstå, mens han søndag eftermiddag viser BT rundt i sit nye kræmmermarked i Sabro uden for Aarhus.
- Jeg har lige ligget på sygehuset i fire måneder. Jeg var indlagt både i Viborg, Silkeborg og Skejby. De tog en blodåre herfra og flyttede den herop. Der troede jeg sgu, det var slut, fortæller den aldrende handelsmand og fører hånden fra låret og op til brystet.
Ulastelig facade
Den karakteristiske uniform bestående af blandt andet Stetson-hat, silkehalstørklæde og træsko er ulastelig, og håndtryk og smil uddeles konstant i markedets virvar af plastikøreringe, tennissokker og melaminmøbler.
Alle kender tilsyneladende ’Låsby’ Svendsen, og gør de ikke, bliver de ofte inviteret på stegt ål på kroen.Umiddelbart er det svært at få øje på den såkaldt knækkede mand.Lidt research afslører da også, at de fire måneders indlæggelse i virkeligheden varede en uge og blev afsluttet allerede i juni. Bypassoperationen er dog virkelig nok.I Låsby Svendsens verden flyder røverhistorier, salgssnak og sandhed sammen.- Hvem er det nu, du er? spørger Svendsen undrende, da en hvidhåret kvinde smilende giver hånd og hilser på.Hun har tidligere haft en stand på et af Svendsens markeder og er interesseret i en plads i de nye lokaler i Sabro, fortæller hun.- Du kan tro, jeg tænker meget på dig, lyder det nu fra Svendsen, der dog stadig må mindes om præcis, hvad det var, kvinden handlede med. Komikken er oplagt, men ingen siger noget. Sådan er det bare at handle med Låsby Svendsen, og noget tyder på, at endnu en stadeplads på det nye marked er lejet ud.
Cirkushesten må ud
Bag den smilende sælgerfacade anes dog til tider begyndende sprækker, der afslører, at snakken om de seneste års nedtur i hvert fald til dels er reel. Spørges der ind til følelser og tanker om fremtiden og nederlaget, der kostede livsværket, bliver bevægelserne rastløse og stemmen for en stund mere afdæmpet.
- Det tog en time at ødelægge alt det, jeg har brugt et liv på at bygge op. Hvordan tror du, det er? Det eneste, der holder mig i gang er at lave det, jeg kan bedst, og komme ud og møde de mennesker, der støtter mig. Hvis jeg bare lægger mig på min sofa, er jeg bange for at jeg er tilbage på hospitalet inden tre uger, og så bliver det næste graven, siger Jens Peter Svendsen, inden han vender sig bort og afbryder, hvad der virker som et øjebliks ufiltreret ærlighed.
