LA forarget: København bruger millioner på ny park

Københavns Kommune bruger millioner af skattekroner på buske, blomsterbede og bænke

Ifølge et notat fra Københavns Kommunes Teknik- og Miljøudvalg, koster en ny park i Husum 5,5 mio. kr. Det svarer til to til tre gange så meget per kvadratmeter som prisen for private parker. Hvor prisen for den nye Husum Lommepark bliver 1.368 kr. per kvadratmeter, så har private ifølge kommunen opført tilsvarende parker i Ørestaden for henholdsvis 413 kr. og 652 kr. per kvadratmeter. Det gælder for henholdsvis Prismehaven og Bella Hus Park.

Ifølge kommunen er årsagen til den store prisforskel, at det offentlige er forpligtet til at lave offentlige høringer og sende byggeriet i udbud. Ifølge notatet koster det alene 600.000 kr. for parken i Husum. Dertil kommer en større udgift for at fjerne forurenet jord og asfalt. At skatteyderne må punge ud med så mange ekstra penge for at få opført en offentlig park, forarger Liberal Alliances gruppeformand i København, Lars Dueholm.

Vanvidsprojekter

- Hvorfor skal det koste spidsen af en jetjager, hver gang det offentlige laver projekter? Jeg troede ellers, at vi var kommet bort fra de vanvidsprojekter for skattepenge med selvlysende bænke i Københavns Kommune, som vi så under Klaus Bondam og Bo Asmus Kjeldgaard, siger han.

Ifølge den ansvarlige borgmester skal man sørge for ordentlige parker, der imødekommer beboernes behov i Husum.

- Parken skal øge trygheden i et udsat byområde. Når parken får mange brugere, skal vi også investere i løsninger, der er så robuste, at de kan tåle at blive brugt af mange mennesker hver dag, siger teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal (SF) i en skriftlig kommentar.

Det koster parkerne

Husum Lommepark 5,5 mio. kr. for 4.020 m2 – 1.368 kr. per kvm.

Prismehaven 1,59 mio. kr. for 3.800 m2. – 413 kr. per kvm.

Bella Hus Park 1,37 mio. kr. for 2.100 m2. – 652 kr. per kvm.

Lige nu på BT PLUS

Mode og skønhed
Effektivt 14 dages video trænings- program

Effektivt 14 dages video trænings- program

07/08
Mode og skønhed
Kom i form på hjul - på 8 uger

Kom i form på hjul - på 8 uger

29/04
Mode og skønhed
2,5 pct: Historisk lån på gaden

2,5 pct: Historisk lån på gaden

26/08
Mode og skønhed
Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

15/08