432 kvinder med brystkræft har fået forsinket deres diagnose og behandling, fordi Region Hovedstaden ikke har udbygget screeningsprogrammet.

Flere hundrede brystkræftramte kvinder i hovedstadsområdet har fået forsinket deres diagnose og behandling, fordi Region Hovedstaden ikke har haft afsat de fornødne ressourcer til at drive sit mammografi-screeningsprogram, skriver Berlingske.

Et stort antal kvinder er blevet indkaldt for sent til de røntgenundersøgelser, som skal foregå med ca. to års mellemrum, og som har til formål at afsløre de første tidligere tegn på brystkræft for at sikre kvinderne optimale chancer for at blive behandlet og helbredt for den frygtede sygdom.

Og nu viser det sig, at ca. halvdelen af de knap 1.000 kvinder, som rent faktisk fik konstateret brystkræft i den seneste screeningsrunde, har oplevet forsinkelser på mellem én og fire måneder, fremgår det af en redegørelse fra administrationen til politikere i regionens kræftudvalg. Det skaber utilfredshed i Kræftens Bekæmpelse.

»Det er ikke acceptabelt med disse forsinkelser. Det er vigtigt, at kvinderne indkaldes til tiden – både for at canceren ikke får tid til at udvikle sig og for at sikre en høj deltagelse i programmet. Det kræver, at der er tillid til kvaliteten af det, og derfor er det også vigtigt at få rettet op på situationen,« siger overlæge Iben Holten, Kræftens Bekæmpelse.

Opgørelsen fra regionen viser, at der er 432 kvinder, som endte med at få en brystkræftdiagnose efter at være blevet indkaldt for sent til screeningen.

For 213 af kvinderne har forsinkelsen været under én måned, og her er den faglige vurdering, at det ikke har nogen konsekvenser for kræftknudens udvikling. For 219 har forsinkelsen været på en måned eller mere, og her kan det ikke udelukkes, at knuden kan være vokset i ventetiden.

»Kvinderne har ikke fået kræft af at vente. Det er vanskeligt at sige, hvad konsekvenserne har været for de kvinder, som har ventet længst. Det kræver en individuel vurdering. Men teoretisk set er der en mulighed for, at sygdommen kan være så fremskreden, at det har ændret nogle kvinders overlevelsesmuligheder,« siger Iben Holten.

Ifølge orienteringen skyldes forsinkelserne, at der er kommet stadig flere deltagere ind i programmet, både fordi der kommer flere kvinder i aldersgruppen, og fordi flere vælger at deltage. Men kapaciteten er imidlertid ikke blevet udbygget tilsvarende, og derfor er der opstået forsinkelser, hvilket ledende politikere i regionen beklager.

»Det er dybt uacceptabelt, at kvinderne ikke er blevet inviteret inden for de deadlines, der er. Regionen skulle selvfølgelig have været klædt på til at håndtere stigningen i deltagerantallet, men det har den ikke været, og det er simpelthen for dårligt,« siger formanden for kræftudvalget, Mette Abildgaard (K), som også ærgrer sig over, at hun ikke tidligere i processen har fået advarselstegn fra embedsmændene om, at man ikke kunne overholde reglerne.

Der er nu blevet sat penge af til at udvide kapaciteten, og budskabet er, at man »fremadrettet« kan undgå forsinkelser. Men det betones også fra embedsmændene, at det tager tid at opbygge den ekstra kapacitet, og at der derfor »på individniveau« vil være kvinder, som oplever forsinkelser i den screeningsrunde, der er i gang nu.

Regionen har også set på mulighederne for at give de kvinder, der er blevet ramt af forsinkelsen og af den grund er kommet til skade, en erstatning. Men det bliver ikke til noget. Tolkningen af lovgivningen er således, at når en forsinkelse skyldes »ressourcemæssige begrænsninger« (penge, personale, udstyr etc.), kan der ikke gives erstatning for en eventuel skade.

»Hvis man fejlopereres af en læge, kan man få erstatning. Men det kan man ikke, hvis det handler om kapacitetsmæssige udfordringer. Det giver ikke mening, og den ulighed bør lovgiverne se på,« siger Mette Abildgaard.

Hun oplyser, at der nu vil blive sendt et brev ud til de berørte kvinder, dels med oplysninger om forsinkelsen og dels med information om, at de kan prøve at få erstatning, men næppe vil få det.