Stadig flere kvinder har så travlt med at blive gravide, at de ikke kan vente på naturens gang og går direkte til fertilitetsklinikken.

Flere danske kvinder springer den naturlige prøvetid over og går direkte til fertilitetsklinikken for at få hjælp til at blive gravid, skriver Kristeligt Dagblad.

Nogle af kvinderne føler sig så desperate, at de ligefrem lyver om, hvor længe de har forsøgt at blive gravide for at få en hurtig henvisning til en specialklinik, fortæller Landsforeningen af Ufrivilligt Barnløse og flere af landets fertilitetslæger, der opfordrer til en revision af reglerne for, hvornår det er berettiget at udrede og behandle barnløse.

Som det er nu, skal et par have forsøgt sig i mindst et år, før de kan henvises til en fertilitetslæge, og det har kvinderne slet ikke tid til.

»Den seneste samfundsudvikling har fuldstændig forældet reglen om et års prøvetid, for uanset hvad vi må mene om det, så har vi indrettet os sådan, at danske kvinder bliver stadig ældre, før de får børn, Og det er ikke bare spild af tid, men også dyrt for samfundet, når vi beder kvinder, der nærmer sig de 40, om at komme tilbage om et år. Mens vi venter, risikerer vi bare, at hendes eventuelle fertilitetsudfordringer vokser sig endnu større og dermed ikke bare bliver sværere, men også dyrere at behandle,« siger fertilitetslæge og professor ved Copenhagen Fertility Center Svend Lindenberg.

Landsforeningen af Ufrivilligt Barnløse har længe været bekendt med stor utilfredshed og frustration over etårs-reglen blandt de barnløse, der i praksis betyder, at det afhænger af den enkelte henvisende læge, hvornår en kvinde kan forvente at blive udredt.

I nogle tilfælde skæver læger til kvindens alder og henviser tidligere, mens andre holder fast i, at prøvetiden skal gennemføres.

»Det er ikke rimeligt, at det skal være helt op til den enkelte praktiserende læge, og at nogle kvinder af den grund kan føle sig pressede til at lyve eller overdrive for at få en ærlig chance for et barn. Vi må have nogle retningslinjer, der sikrer ens behandling og hurtig adgang til udredning for kvinder over 35 år, der alene på grund af deres alder kan forventes at have dårligere chancer for at undfange,« siger landsforeningens næstformand Dorte Knudsen.

Gynækolog og medlem af etisk råd Poul Jaszczak mener, at de barnløses krav måske er forståelige, men også udtryk for det moderne menneskes ønske om et perfekt og planlagt liv. Han finder det etisk og økonomisk problematisk at tilbyde lægeundersøgelser til sunde og raske mennesker.

»Jeg kan godt forstå, at det moderne menneske vil have adgang til alle de muligheder, den teknologiske udvikling tilbyder, men det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at det er det rigtige at gøre. Vi bliver nødt til at forholde os til, at vi ikke kan bøje naturen efter vores eget hoved, fremfor at skyde penge og forhåbninger efter screeninger og behandlinger, vi dybest set ikke ved, om virker,« siger Poul Jaszczak.