Også i Herning oplever byens værtshuse og diskoteker store problemer med udenlandske mænd, der udviser manglende respekt for de kvindelige gæster i byens natteliv. Det skriver Herning Folkeblad torsdag.

Siden de første flygtninge ankom til byens nyligt oprettede asylcenter, har der været mange episoder, og det omfatter flere tilfælde af seksuel forulempelse. En af kvinderne er 24-årige Nadia Stenstrup fra Herning, som to gange har været udsat for grænseløs opførsel af udenlandske mænd.

»Sidste gang var nytårsaften,« fortæller hun til Herning Folkeblad.

»Vi var gået ind på "Baren" i Østergade, hvor der ud på natten var mange mænd fra Mellemøsten, som ikke kunne tale dansk. Da jeg på et tidspunkt stod sammen med min veninde i rygerummet, kom en af dem bagfra og tog mig på brysterne uden varsel,« fortæller Nadia Stenstrup.

rsdtfsdgtsd

Nadia Stenstrup og fortæller, at der var særligt mange udenlandske singlemænd i byen den aften. Hun vurderer, at mændene var asylansøgere, fordi de ikke kunne dansk og i øvrigt også talte dårligt engelsk.

»De stod i grupper uden for Baren og langs hele gågadestrækningen mellem kongrescentret og Torvet. Da vi kom gående, blev vi flere gange omringet af arabiske mænd, som var nærgående og verbalt anmassende. Jeg vil mene, der var mellem 50 og 100 mænd. Det var sådan set ret utrygt,« fortæller hun.

Tendensen bekræftes fra byens beværtninger, hvor blandt andre restauratør Jan Taulbjerg fra pubben "Fox and Hounds" kan nikke genkendende til problematikken.

»Problemerne opstod nogenlunde samtidig med ankomsten af de første flygtninge. Jeg må helt ærligt sige, at det har været rystende at opleve, hvor lidt respekt nogle af disse mænd har for kvinder,« siger restauratøren til Herning Folkeblad.

Oliefyr holder flygtninge i teltlejr varme i kulden

Han har op gennem december måned fået talrige klager over asylansøgere, som har forulempet stedets kvindelige gæster.

»De kommer ofte i grupper og kan finde på at slå ring om kvinderne på dansegulvet og forgribe sig fysisk på dem. Derfor har vi nu en dørmand, som kun har til opgave at overvåge vores dansegulv hver fredag og lørdag nat,« oplyser Jan Taulbjerg.

Hernings restauratørforening bekræfter over for Herning Folkeblad, at man vil inddrage myndighederne og starte en dialog med politiet for at komme problemerne til livs.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook