Den 45-årige kajakroer, der søndag aften forsvandt ved Samsø, er fundet i god behold

Eftersøgningen af den kvindelig kajakroer, der tidligt søndag aften satte ud fra en campingplads på Samsø, har givet pote.

- Hun var gået i land på Vejrø, og hun er fundet i god behold, siger Jens Pedersen, der er stabschef i Søværnets Operative Kommando (SOK).

Først på aftenen roede den 45-årige kvinde ud fra Klitgaard Camping på den nordøstlige del af Samsø. En gruppe mennesker på campingpladsen holdt øje med hende og alarmerede politiet, da de ikke længere kunne se hende og var bekymrede for hende, da det var ved at blive mørkt.

Kort efter sendte SOK to helikoptere i luften. De blev assisteret af Grenaa Redningsstation, en patruljeenhed fra SOK og den lokale redningstjeneste på Samsø.

Og anstrengelserne bar altså frugt.