Fredag holdt en kvindelig imam fredagsbøn for et rent kvindeligt publikum i Mariam Moskeen i København. Det er første gang nogensinde i skandinavisk historie. Berlingske var eksklusivt med til bønnen.
»Åååh, hvordan skal jeg nogensinde komme op herfra igen?«
Det retoriske spørgsmål kommer fra en midaldrende kvinde. Hun er ikke muslim, og derfor uvant med at sidde på gulvet i skrædderstilling i en moské. Men I dagens anledning har hun sammen med et par veninder ladet sin nysgerrighed drive sig ned på det nylagte gulvtæppe i lejligheden på Købmagergade i København.
Og de er langt fra alene. For i anledning af at en kvindelig imam for første gang nogensinde leder en fredagsbøn i en moské i Skandinavien, er mellem 50 og 60 kvinder mødt op i lejligheden, hvor Mariam Moskéen har til huse.
Kvinderne sidder tæt side om side, og der er en nogenlunde lige blanding af troende muslimer med tørklæder og nysgerrige ikke-muslimer denne fredag.
Dagens seance indledes af en af hovedkræfterne bag moskeen imam Sherin Khankan, der i sin tale lagde ud med at adressere moskeens legitimitet.
»Der er behov for at udfordre patriarkalske udlægninger af islam, der er behov for et sted, hvor kvinder kan mødes, og tilbede gud i fællesskab, og der er behov for at udfordre islamofobien i Danmark. Det gør kvindelige imamer i den forstand, at det er svært at fastholde en fortælling om, at kvindelige muslimer er undertrykte, når de selv etablerer en moske med kvindelige imamer og på den måde viser, at islam er foreneligt med kvindeligt, muslimsk lederskab,« sagde Sherin Khankan.
»Nu er I alle muslimer«
Mariam Moskeen fik massiv omtale, da den åbnede i februar i år. Moskeen er et feministisk projekt, hvor bønnerne holdes af kvinder og til kvinder, og repræsenterer derved en modernisering af islam set i dansk sammenhæng. Netop derfor er moskeen tidligere blevet kritiseret af mere konservative islamiske kræfter i Danmark.
Ser man ud over de skandinaviske landes grænser, er kvindelige imamer dog langt fra et nyt fænomen. Både i Kina, USA – ja også i Mellemøsten - har flere kvinder fungeret som imamer gennem historien.
Artiklen fortsætter under billedet
Tilbage i det lyse, rolige lokale, der er placeret blot en enkelt etage over det hektiske shopperi på Købmagergade, skal den egentlige fredagsbøn til at begynde. Den skal selvfølgelig foregå på et i forvejen fastlagt tidspunkt, og også ikke-muslimer er blevet opfordret til at deltage i seancen. Det gør adskillige, som følger Sherin Khankans bevægelser forrest så godt, de kan. Da versene er afsluttet, vender hun sig om til de bedende:
»Så. Nu er I alle muslimer,« konstaterer Sherin Khankan, mens flere kigger forbløffet op mod hende og så rundt på de andre deltagere.
»Ej, det var bare for sjov,« griner hun så, mens smilene breder sig og kinderne bliver endnu mere røde end de plus 25 grader udenfor allerede har sørget for blandt de uvidende gæster.
For at beskytte gæsterne til dagens bøn, har moskeen frabedt sig at pressen dukker op. Berlingske har dog eksklusivt fået lov at deltage mod ikke at tage notater og billeder undervejs eller interviewe gæsterne i moskeen.
Tøjet er ikke vigtigt
For Sherin Khankan var det oprindelige håb med Mariam Moskeen, at kvinder og mænd ikke skulle være adskilt. Hun kom dog i undertal blandt ledelsen i moskeen, og kompromisset er derfor blevet, at moskeen på alle andre tidspunkter end under fredagsbønnen også er åben for mandlige gæster.
Det oprindelige håb med moskeen var jo, at den ikke skulle være kønsopdelt, men være en moské for alle. I stedet er det blevet en kvindemoské. Hvor stort et skridt er I nået med åbningen af Mariam Moskeen i forhold til kvinders ligestilling i islam?
»Når man skaber forandring - og det gør vi jo, når vi udfordrer de patriarkalske strukturer - så er det vigtigt, at man gør det langsomt. Jeg tror ikke, at det muslimske samfund er klar endnu, og så er det uklogt at brande sine broer. Forandringer tager tid,« siger hun.
Modsat Sherin Khankan er hendes medstifter Saliha Marie Fetteh, der ligeledes er imam og leder dagens prædiken, fortaler for, at fredagsbønnen udelukkende skal være for kvinder.
»Det handler om at have en forståelse for, hvilke bevægelser, der rører sig, og tidspunktet for en moske, hvor mænd og kvinder sidder sammen under fredagsbønnen, er ikke lige nu,« siger hun og uddyber:
»I en almindelig moske er der en kvindeafdeling, og der kommer altså ikke mænd ind. Gør der det, opstår der vild forvirring, fordi kvinderne så skal tildække sig, før han kan komme ind. Sådan er det jo ikke her, så der ér forskel,« siger Saliha Marie Fetteh.
Håbet for Mariam Moskeen er, at man kan tiltrække en ”ny generation af muslimer, der føler sig hjemløse i dag,” fordi de ikke føler, de passer ind i de eksisterende moskeer, fortæller Sherin Khankan på et pressemøde efter fredagsbønnen.
»Vi er mere afslappede her end i mange andre moskeer. Det der med hvilket tøj, man har på, går vi for eksempel ikke så højt op i,« supplerer Saliha Marie Fetteh.
