Kvinde står frem og fortæller, at hendes anmeldelse af voldtægt blev afvist hos politiet i 2013.
27-årige Anette Christensen fra Nordjylland blev tilbage i 2013 overfuset en politibejtent, da hun ville anmelde en voldtægt, som hun havde været udsat for. Det skriver mx.dk.
Læs også:
»Forestil dig, hvordan det vil se ud i retten. En arbejdsløs pige, som sikkert mangler lidt at lave over for en, som arbejder i sygehusvæsenet og redder liv. Hvem tror du, de vil tro på?,« lød beskeden fra Nordjyllands Politi.
Læs også:
Den 27-årige nordjyske kvinde havde været på date hos en fyr. På forhånd havde de aftalt, at de bare skulle se tv-serier sammen. Men mødet udviklede sig, men ikke i en retning, Anette Christensen brød sig om. Hun afviste fyrens tilnærmelser.
Læs også:
Det endte med at fyren voldtog hende, selvom hun strittede imod. Først en måned efter voldtægten anmeldte hun den til politiet.
Under afhøringen fortalte politiet, at de sandsynligvis ikke vil efterforske sagen. Selv hvis de starter efterforskningen, er det tvivlsomt, at sagen kommer for retten, lød forklaringen til Anette Christensen.
Der var nemlig ikke klare, tekniske beviser i sagen, lød det desuden.
»Jeg følte mig ydmyget. Følte, jeg stank af ham (voldtægtsmanden, red.). Jeg føler stadig, jeg stinker,« forklarer Anette Christensen til mx.dk.
Nordjyllands Politi beklager nu afvisningen, som kvinden blev udsat for for to år siden.
»Det er på ingen måde rimeligt. Og hvis det står til troende, må vi bare beklage. Det er ikke noget, der fremgår af sagen, og det er absolut ikke i orden,« siger vicepolitiinsepktør Frank Olsen til mx.dk.
Frank Olsen fortæller, at der ikke er noget referat af voldtægtssagen, så derfor kan de ikke bekræfte, at politibetjenten præcis har sagt det, som Anette Christensen fortæller.
En undersøgelse viser, at knap hver niende voldtægt bliver anmeldt til politiet.