En årelang kamp er endt med 10,6 millioner kroner i erstatning fra Region Midtjylland til en kvinde, der ville undgå kræft, men endte med at blive invalideret. Sagen er usædvanlig. Regionen har nemlig rettens ord for, at ingen har begået fejl.

I november 2006 lægger en 58-årig kvinde fra Aarhus sig på operationsbordet for at få fjernet sin livmoder på grund af forstadier til kræft. Operationen bliver udført på 6.000 kvinder herhjemme hvert år. Ren rutine. Det er det, som følger, ikke. Det skriver Århus Stiftstidende.

De næste mange år bliver fulde af smerter, både fysiske og psykiske, og kvinden bliver så medtaget, at hun ikke kan passe sit arbejde. Med sin mand ved sin side søger hun erstatning, men får afslag. Parret tager sagen til retten, men modparten anker. Det betyder, at kvinden ikke bare skal kæmpe mod de invaliderende efterveer efter en skæbnesvanger tur i det offentlige sundhedssystem. Hun skal også kæmpe for retten til erstatning.

Alt det er kvinden og hendes mand uvidende om den dag i november for otte år siden, da hun får fjernet sin livmoder. Her følger hendes historie, som er rekonstrueret på baggrund af offentligt tilgængelige domsudskrifter fra byret og landsret:

Operationen forløber uden problemer. Men allerede et par måneder efter bliver kvinden, der i øvrigt selv er praktiserende læge, indlagt igen. Årsagen er begyndende tarmslyng i tyndtarmen - en sjælden, men ikke ukendt følgevirkning af at have fået fjernet sin livmoder. Tarmslyng er en tilstand, hvor tarmpassagen er helt eller delvist blokeret. Den hyppigste årsag er sammenvoksninger eller skrumpninger i tarmen på grund af ardannelse efter tidligere operationer. Symptomerne er for eksempel smerter, som kommer og går, opkast og opspilet mave. Tilstanden er alvorlig og kræver hurtig behandling.

Læs også:

Kvinden bliver indlagt 20. januar 2007 og opereret 23. januar. Fire dage senere bliver hun udskrevet efter et forholdsvis ukompliceret forløb.

Men nu er heldet sluppet op.

Senere samme år, 16. september 2007, opsøger hun atter sundhedssystemet på grund af voldsomme mavesmerter, og hun bliver indlagt på Aarhus Universitetshospital. Som læge frygter hun selv, at det nok en gang er tarmslyng.

På hospitalet viser en CT-scanning imidlertid ingen tegn på det. Derimod konstaterer man forstoppelse i tyktarmen, og lægerne ordinerer afføringsmiddel til den smerteplagede kvinde. Behandlingen fortsætter de næste to dage, fordi man fortsat vurderer, at der er tale om en hårdnakket forstoppelse. Det får kvinden det ikke bedre af.

Tværtimod får hun det drastisk værre. Hun har voldsomme eksplosive opkastninger og så ulidelige smerter, at hun i løbet af et døgn får ni morfinindsprøjtninger.

I begyndelsen prøver hun selv at holde styr på, hvor meget hun får. Men til sidst har hun det så dårligt, at hun er ude af stand til det.

Morfin er et smertestillende præparat, som gives ved kraftige smerter, men forstoppelse giver normalt ikke så voldsomme smerter. Tværtimod kan morfin bidrage til yderligere forstoppelse, og derfor bruger man det som regel ikke ved mistanke om forstoppelse.

Læs også: Arbejdsløs i Luksusfælden: 722.000 kroner i erstatning for dårlig ryg er klattet væk

Kvinden har stadig mistanke om tarmslyng. Hun har jo haft det før. Men CT-scanningen ved indlæggelsen har ikke bekræftet den. Det kunne en ny CT-scanning måske have gjort. Det er ikke til at vide, for selv om en overlæge om morgenen 18. september bestiller en ny scanning, fordi han deler den nagende mistanke, bliver den ikke udført. Det sker først den følgende dag, og resultatet er alarmerende.

Scanningen viser tegn på en slem tarmslyng i tyndtarmen, og kvinden bliver straks opereret. Ved operationen kan man tydeligt se sammenvoksninger, og at de er et resultat af den tidligere operation. Og det bliver værre. Kvinden udvikler forhøjet tryk i bughulen, og organerne svulmer op, uden at der er plads til dem. Hun må opereres igen.

Gennem flere uger er det nødvendigt at behandle hende med åbenstående bugvæg. I perioder kommer hun i respirator. Hun tilbringer 69 dage på intensiv afdeling, hvor hun flere gange er i fare for at dø. I sidste ende redder hun livet. Men ikke det liv, hun er vant til. Det får hun aldrig tilbage. Både krop og sjæl er så medtagne, at intet nogensinde bliver det samme igen.

Kvinden må nu skifte sin tilværelse som praktiserende læge ud med en tilværelse som førtidspensionist. Det meste af hendes erhvervsevne er tabt. Flere år før pensionsalderen. Alt sammen fordi personer ansat i det danske sundhedsvæsen var lidt for længe om at stille diagnosen tarmslyng. Det er i hvert fald hendes egen og hendes mands opfattelse. Og den overlæge, som ville have haft hende scannet igen allerede den 18. i stedet for den 19. er enig. Der er altså basis for at søge patientskadeerstatning, og det gør parret.

15. oktober 2008 lider deres tillid til systemet det første knæk. Patientforsikringen, som i dag har skiftet navn til Patienterstatningen, mener nemlig ikke, at kvinden er berettiget til erstatning.

Lov om klage- og erstatningsadgang giver ganske vist mulighed for erstatning som følge af skade, der skyldes forkert eller forsinket diagnose.

Men det forudsætter fejl eller svigt i teknisk apparatur - eller at en erfaren specialist ville have handlet anderledes. Efter at have konsulteret forskellige specialister vurderer Patientsforsikringen imidlertid, at behandlingen er »udført i overensstemmelse med, hvad der efter lægevidenskab og erfaring har været det bedst mulige i den givne situation«.

Læs også:

At både kvinden og overlægen på afdelingen mener, at man kunne have konstateret tarmslyng mindst en dag tidligere, end man gjorde, kalder Patientforsikringen for »en bakspejlsbetragtning«. Det bliver altså et afslag på erstatning.

Det er ikke usædvanligt, at Patientforsikringen ikke anerkender en anmeldelse. Det sker i to ud af tre sager. Nogle, der har klaget, accepterer afslaget, og forstår det måske også. Andre føler, de er ofre for en uretfærdig afgørelse. I så fald kan man anke afgørelsen til Patientskadeankenævnet. Patientskadeankenævnet er en uvildig instans i et partssystem med på den ene side patienten eller de pårørende og på den anden side regionen. Den skal træffe de rigtige afgørelser, hvor lovens kriterier er opfyldt.

Det mener kvinden og hendes mand er tilfældet i denne sag, men heller ikke her får de medhold.

Det er på dette tidspunkt, de fleste overvejer at kaste håndklædet i ringen. Næste skridt vil kræve, at man går i retten, og det kan trække ud i årevis og desuden koste hundredtusindvis af kroner i advokatsalær og sagsomkostningerne. Rækker kræfterne, og er der råd? De spørgsmål må mange stille sig selv og besvare negativt.

Denne sag er anderledes. Da kvinden lægger sig på operationsbordet for at få fjernet sin livmoder, har hun et højtprofileret job og en årsløn, som ligger væsentligt over gennemsnittet herhjemme. Efterfølgende må hun opgive lægegerningen og klare sig med førtidspension.

Det er ikke småting, hun kæmper for. Det er retfærdighed og millioner af kroner. Og ved sin side har hun en mand, der vil hjælpe hende med at kæmpe videre.

Sammen med en advokat med speciale i erstatningsret vælger de at hæve sagen til et helt andet niveau - Byretten i Aarhus. Advokatens påstand i byretten er klokkeklar: Skaden skyldes forsinket diagnose. Kvinden skal have erstatning. Og i byretten når dommeren til samme konklusion efter at have hørt alle parter. 16. marts 2011 får Patientskadeankenævnet én over snuden.

Påstanden om, at der er tale om en bakspejlsbetragtning fejer retten væk. En erfaren specialist under de samme forhold ville have stillet diagnosen tidligere, mener dommeren

Så nu har kvinden pludselig fået ret. Hendes skade skyldes, at diagnosen tarmslyng blev stillet for sent, og dermed er hun berettiget til erstatning.

Læs også:

Dommen falder fire et halvt år efter det dramatiske hændelsesforløb, som endte med over to måneders indlæggelse på intensiv afdeling. Der er gået fem et halvt år efter rutineoperationen, der skulle afværge kræft, men fik så mange følger, at kvinden blev invalid.

Det betyder ikke, at sagen er slut. Patientskadeankenævnet vælger nemlig at anke byrettens dom til landsretten.

Det, der sker nu, er ikke let at forstå, medmindre man har studeret jura. Landsretten stiller supplerende spørgsmål til Retslægerådet, og på baggrund af svarene finder den det - modsat byretten - ikke bevist, at kvinden er fejlbehandlet. Derfor har hun alligevel ikke ret til erstatning. Men - og hold nu tungen lige i munden - der er alligevel noget at komme efter.

Landsretten finder det nemlig sandsynligt, at det komplicerede tarmslyngsforløb er en følge af den oprindelige operation, hvor livmoderen blev fjernet. Komplikationen er ikke ukendt. Men måske er det mere, end man som patient skal kunne tåle?

I Lov om klage- og erstatningsadgang findes en paragraf, som gør det muligt at udbetale erstatning på den baggrund, nemlig paragraf 20, stk 1, nr. 4 - tåleparagraffen benævnes den af og til.

Man bruger paragraffen i tilfælde, hvor der sker noget fuldstændig uforudsigeligt med en patient. Eksempelvis hvis en patient skal have fjernet mandler og ender med at blive blind på grund af narkosen.

»Find lige ud af om betingelserne i den er opfyldt,« siger Landsretten til Patientskadeankenævnet med sin afgørelse 28. juni 2012.

Det betyder, at sagen hverken har en vinder eller en taber, men at den skal vurderes på ny i Patientskadeankenævnet.

Her kigger man på sagen én gang til. Denne gang mere specifikt på den såkaldte tåleparagraf. Først mere end to år efter landsrettens afgørelse er beskeden klar. I oktober 2014 bliver kvinden tilkendt erstatning efter tåleparagraffen. Dermed er sagens facit, at der ikke er begået fejl i forbindelse med hendes behandling, men at hun alligevel har krav på erstatning, fordi følgerne af hendes behandling er så ekstreme, at de er ud over, hvad hun med rimelighed burde kunne tåle.

Sidste år var den gennemsnitlige patientskadeerstatning i Region Midtjylland på knap 234.000 kroner. I denne sag ender det samlede beløb på 10,6 millioner kroner, heraf 4,75 millioner kroner i tabt arbejdsfortjeneste og 5,4 millioner kroner i erhvervsevnetab.

Der er tale om en danmarksrekord. For kvinden, hvis helbred er smadret såvel fysisk som psykisk, er der næppe tale om andet end et plaster på såret. Tilbage står, at hun kun endte med at vinde sin sag, fordi hun havde ressourcer til at kæmpe - og gjorde det - med sin mand og en dygtig advokat ved sin side.

Kvinden og hendes mand har ikke ønsket at deltage i artiklen. Redaktionen på Århus Stiftstidende kender deres identitet, men respekterer deres ønske om anonymitet.

Læs også:

Fakta: De største patient-erstatninger

Nr. 1: 10.568.168 kr. i Region Midtjylland for skade i 2006
Nr. 2: 10.073.551 kr. i Region Sjælland for skade i 2004
Nr. 3: 9.491.373 kr. i Region Hovedstaden for skade i 2009
Nr. 4: 8.881.397 kr. i Region Hovedstaden for skade i 2010
Nr. 5: 8.576.918 kr. i Region Sjælland for skade i 2004
Nr. 6: 8.212.089 kr. i Region Hovedstaden for skade i 2004
Nr. 7: 8.165.156 kr. i Region Hovedstaden for skade i 2009
Nr. 8: 8.024.198 kr. i Region Hovedstaden for skade i 2009
Nr. 9: 6.540.428 kr. i Region Syddanmark for skade i 2010
Nr. 10: 6.487.855 kr. i Region Syddanmark for skade i 2011

Kilde: Patienterstatningen