Som professor og retsmediciner med hele to speciallægeuddannelser på sit CV og masser af arbejde for politiet føler Jytte Banner sig berettiget til en høj løn.
»Jeg har ikke problemer med, at folk kender min løn.«
Så klar er meldingen fra professor på Københavns Universitet (KU), retsmediciner Jytte Banner, der ikke alene er på top ti-listen over de bedst lønnede forskere på KU ifølge en opgørelse foretaget af Universitetsavisen. Med en månedsløn på godt 100.000 kroner er hun ud over at være nummer ti på listen også den eneste kvinde.
Hun understreger, at lønnen ikke alene er et udtryk for hendes faglige kvalifikationer og uddannelse.
Den er også udtryk for, at hun som retsmediciner yder myndighedsbetjening, hvilket bl.a. indebærer såkaldt rådighedsforpligtelse med funktionstillæg.
»Det er atypisk i universitetsverdenen. Det har en historieprofessor jo ikke,« siger hun.
Travl terrornat
Rådighedsforpligtelsen betød, at hun kom på overarbejde i forbindelse med terrornatten i København i februar sidste år.
»Jeg drønede rundt med politi og aktionsstyrker ude på gerningsområderne, skulle foretage undersøgelser af gerningsstederne og foretage akutte obduktioner. Det var en uge stort set uden hviletid. Der var politisk pres for at få udført obduktionerne hurtigt,« fortæller hun:
»Jeg har, som det er nu, rådighedsforpligtelse hver tredje uge. Det er med til at gøre min løn så høj.«
Så du vil tillade dig at sige, at du får lov at arbejde for din løn?
»Ja, det vil jeg. For mig er det okay, at man betaler folk godt. Man er i de senere år gået over til at have universitetsbestyrelser, man kører dem mere som virksomheder, og jeg har det sådan, at vil man det, så må man kunne rekruttere og tilbyde lønninger, der er konkurrencedygtige,« siger hun:
»Når det gælder min løn, behøver man ikke gå længere end til regionerne. Min løn matcher det, jeg ville få som overlæge på et sygehus med et klinisk professorat.«
Hvor meget tænker forskere over løn, når de f.eks. bliver tilbudt et nyt job?
»Det betyder noget. Men det betyder også meget, om der er bedre faglige muligheder, faciliteter og den slags, hvis man skal skifte job,« siger hun.
Hun bruger 90 procent af sin tid på myndighedsbetjening. Altså at løse opgaver for politiet, som betaler KU for den retsmedicinske hjælp. Resten af tiden går med forskning og undervisning. Hun har tidligere forsket i vuggedød, pludselig og uventet hjertedød og er i dag forskningsleder for det nationale forskningsprojekt om psykisk syge, »SURVIVE, lad de døde hjælpe de levende«.
Hun kan ikke lade være med at undre sig »bare lidt« over, at hun er ene kvinde på top ti-listen.
»Det er da påfaldende. Er mænd bare bedre til at forhandle løn eller?« spørger hun.
