101SEkarkMuslimer-der-kon#2.jpg
BTs medarbejder snakker med de to konvertitter, der begge ønsker anonymitet af frygt for repressalier.
131SEMuslimer-der-konverter.jpg
»At blive kristen ændrede alt i mit liv. Jeg blev meget mere rolig og bedre til at kommunikere med folk,« fortæller Benjamin, der er flygtning fra Iran.Foto: jens nørgaard larsen

Flygtninge, der konverterer til kristendom, forfølges af muslimer på asylcentrene. De kristne føler sig svigtet af de danske myndigheder.

Chikane og trusler. Endda dødstrusler. Det er den barske hverdag for flygtninge, der er konverteret fra islam til kristendom i danske asylcentre.

Nogle af dem er så bange for truslerne, at de ikke tør henvende sig til ledelsen på Røde Kors’ asylcentre. Andre henvender sig til ledelsen, men oplever, at det ikke hjælper. Det fortæller to flygtninge, BT har talt med.

Tværtimod bliver truslerne værre, når de muslimer, der udfører chikanen, opdager, at konvertitterne har ’sladret’. I yderste konsekvens flytter man ofrene til andre centre. Men dér har beboerne som regel allerede hørt om personen og står klar til at fortsætte chikanen.

Artiklen fortsætter under billedet

»Røde Kors aner ikke, hvordan de skal tackle problemerne,« siger Jens Kennet, der er kristen Røde Kors-frivillig.
»Røde Kors aner ikke, hvordan de skal tackle problemerne,« siger Jens Kennet, der er kristen Røde Kors-frivillig.

»Jeg er to gange blevet truet med, at jeg ville blive slået ihjel, hvis jeg ikke opgav kristendommen og blev muslim igen,« siger ’Hussein’, 24-årig flygtning fra Afghanistan.

Han har boet i flere forskellige asylcentre i de seneste to-tre år, senest Sandholm, men han klarer nu sig selv, efter at han har fået opholdstilladelse. Hussein er et falsk navn, og han tør ikke vise sit ansigt af frygt for repressalier, men BT er bekendt med hans rigtige identitet.

SOMALIA-CONFLICT/

Sov i skoven

Mens han boede i centrene, sov Hussein tit ude i skoven, fordi han ikke turde sove på sit værelse.

»Jeg måtte sove udenfor centrene, for jeg var bange for, at muslimerne skulle komme og slå eller dræbe mig. Muslimerne har spyttet på mig og truet mig utallige gange. De truede mig med, at de ville komme om natten og dræbe mig. Jeg var meget bange. Jeg snakkede med chefen i asylcenteret, men jeg fik bare at vide, at jeg skulle tage det stille og roligt. Jeg forstår ikke hvorfor jeg, som er kristen flygtning, ikke kan leve trygt i Danmark, som er et kristent land,« siger Hussein, der konverterede til kristendom i 2009, mens han opholdt sig i Grækenland – et år før han kom til Danmark.

Hussein (t.v.) og Benjamin foran Sandholm, hvor de begge har boet. Den ene blev truet med kniv, og den anden måtte sove i skoven, fordi han ikke turde være på sit værelse. Foto: Jens Nørgaaard Larsen
Hussein (t.v.) og Benjamin foran Sandholm, hvor de begge har boet. Den ene blev truet med kniv, og den anden måtte sove i skoven, fordi han ikke turde være på sit værelse. Foto: Jens Nørgaaard Larsen

Født muslim

»Jeg er jo født muslim og praktiserede islam i Afghanistan. Men i Grækenland så jeg Jesus i et drømmesyn. Han sagde, han ville frelse mig. I Grækenland blev jeg også chikaneret af muslimer. På et tidspunkt blev jeg overfaldet af 11 kurdere og afghanere, der slog mig bevidstløs. Jeg vågnede op på hospitalet,« fortæller Hussein.

»De fleste flygtninge, der kommer hertil, er muslimer, og de er aggressive. Jeg kan se det på den måde, de truer os, jeg kan se hadet i deres øjne,« siger en 29-årig flygtning fra Iran, der konverterede i 2011 og gerne vil kaldes ’Benjamin’.

Artiklen fortsætter under billedet

»At blive kristen ændrede alt i mit liv. Jeg blev meget mere rolig og bedre til at kommunikere med folk,« fortæller Benjamin, der er flygtning fra Iran.Foto: jens nørgaard larsen
»At blive kristen ændrede alt i mit liv. Jeg blev meget mere rolig og bedre til at kommunikere med folk,« fortæller Benjamin, der er flygtning fra Iran.Foto: jens nørgaard larsen

Han har boet syv år på forskellige asylcentre i Danmark og bor nu i Sandholm.

»Jeg mødte en fyr, der hed Ali på asylcentret i Hanstholm i 2010. Han spurgte, om jeg ville med i kirke, og jeg blev interesseret, da jeg lærte mere om kristendom. Jesus er der for synderne, og det kunne jeg forholde mig til,« siger Benjamin og piller ved korset, han har i en kæde om halsen.

»At blive kristen ændrede alt i mit liv. Jeg blev meget mere rolig og bedre til at kommunikere med folk. Jeg har ikke set lyset, men jeg har forstået, at mirakler sker overalt. Jesus siger: ’Jeg er sandheden, jeg er lyset, så følg mig’. Jeg prøver bare at følge ham. Jeg ville ønske, jeg kunne leve som andre mennesker, have et normalt liv, gå i skole, arbejde,« siger Benjamin og fortsætter:

»I centeret i Hanstholm mødte jeg ofte aggressive muslimer på vej til cafeteriet. De truede mig med kniv og sagde, jeg ikke måtte gå der, hvis jeg ikke var muslim. Jeg kunne mærke, de gerne ville slås. Men jeg sagde: ’Gud velsigne dig’, og gik væk derfra. jeg ønsker ikke problemer med dem. jeg prøvede at anmelde det til kontoret på centeret. De tilbød at flytte mig til et andet center, men der er jo også masser af muslimer. Jeg bad dem gøre noget for at ændre på situationen og give mig håb. Jeg låste mig inde på mit værelse om dagen for at få hjertet til at falde til ro. Nu har jeg været i Sandholm et års tid. Som kristen prøver jeg at elske alle. Men jeg må indrømme, at jeg er bange for at sidde i cafeteriet,« siger Benjamin.

Cheferne er rådvilde

Jens Kennet, der er kristen Røde Kors-frivillig har prøvet at hjælpe konvertitterne.

»Cheferne på Røde Kors-centrene forstår slet ikke, hvad der sker, og de ved ikke, hvordan de skal håndtere det. De tror, de kan løse problemerne ved at flytte kristne til andre centre, men problemerne fortsætter på de nye centre. Religionsfrihed er også frihed til at skifte religion, men en muslimsk flygtning løber en stor risiko ved at konvertere til kristendom,« siger han.

Woman praying with her bible

Ofrene flyttes rundt

Anne la Cour Vågen, der er chef for asylafdelingen i Røde Kors, mener, at centrene gør, hvad de kan, for at løse problemerne:

»Vi har en klar politik på vores centre: Vi accepterer selvfølgelig ikke den form for chikane, heller ikke når det går ud over seksuelle minoriteter. Og hvis vi bliver bekendt med det, handler vi på det. Jeg synes også, det lyder som om, vores personale har forsøgt at handle med de muligheder, vi har. Vi hjælper dem også med at politianmelde, hvis det er grov chikane,« siger hun.

Har der været sager, hvor der har været en konsekvens?

»Der har været sager, hvor vi må flytte folk til andre centre.«

Men man flytter jo ofrene, ikke gerningsmændene?

»Der har også været sager, hvor man flytter dem, der udfører chikanen. Men det er også en problemstilling, at ofrene ikke tør henvende sig,« siger Anne la Cour Våben.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook