Dagens leder

Kriminel eller helt

Til BT

(Foto: Claus Bech) Se stort billede

B.T. mener: Selvfølgelig taler medier med kriminelle

Stein Bagger, Brian Sandberg, Peter Lundin, Jørn 'Jønke' Nielsen, Rigmor Zobel og Klaus Riskær Pedersen.

Bogforlag og medier kæmper om de kendte kriminelle. I aftes tonede den bedrageridømte Stein Bagger frem i bedste sendetid på DR med sin fortælling om fupfabrikken IT Factory.

I sidste uge landede en biografi om 'jetsetrockeren' Brian Sandberg hos boghandlerne. Hovedpersonen selv deltog ikke i en ellers nøje planlagt promovering af 'Gangster', som er titlen på bogen, for Sandberg er røget bag tremmer, sigtet for drabsforsøg.

Med Baggers tv-optræden og udgivelsen af Sandberg-biografien er der lagt op til en ny - og ganske velkommen - debat om interessen for de kriminelle i såvel medier som bøger.

Kritikere taler om et 'moralsk skred' i 'psykopaternes tidsalder' og om behovet for at 'gøre sig mange overvejelser, før man udgiver en bog, der anerkender kriminelle'.

Og om mikronfonholderi, når kendte kriminelle dukker op i danskernes tv-stuer. Der er 'uimodsagte indslag' og 'frit slag for at beklage sig', lyder kritikken.

Lad det være slået fast: Selvfølgelig taler medier med kriminelle. Og selvfølgelig kan kriminelle være hovedpersoner i bøger.

I et oplyst samfund som det danske kan det sagtens være relevant at høre den kriminelles version af en sag. Indblik i et dobbeltliv, et parallelsamfund eller en underverden - og dermed et bedre grundlag for at diskutere - er vel nok værd at gå efter.

Også selv om beretningen er kontroversiel og hovedpersonen måske decideret frastødende. Megen god journalistik rummer netop kontroversielle og debatskabende elementer.

Det vigtige - og afgørende - er, at journalister agerer professionelt og holder den rette balance, så beskyldninger om mikrofonholderi og om forherligelse af mordere og andre kriminelle undgås. Intet medie vil beskyldes for at hylde kriminelle som rockstjerner eller for at være de kriminelles villige hjælpere på vejen mod tilgivelse og bod.

De kritiske og ubehagelige spørgsmål skal stilles, men der skal mere til. Oplysninger skal tjekkes og suppleres. Og er der særlige omstændigheder i forbindelse med et interview, bør det oplyses.

For det er vist kun naive sjæle, der forestiller sig, at hårdkogte kriminelle selv leverer hele sandheden om deres forbrydelse.

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: