På tre punkter er Aarhus Kommunes beslutning om at tvangsfjerne en 15-årig efter mistanke om radikalisering i strid mod FNs Børnekonvention, mener Kriminalforsorgsforeningen.
Hvis det kan forebygge radikalisering, kan det være fornuftigt at tvangsfjerne et barn, men det er helt galt at sende barnet på sikret institution.
Det mener landsformand i Kriminalforsorgsforeningen John Hatting, efter det er kommet frem, at Aarhus Kommune sidste år tvangsfjernede en 15-årig dreng, fordi han angiveligt, var i fare for at blive radikaliseret.
»Jeg finder det meget bekymrende, at kommunen har sendt barnet på en sikret institution. Sandsynligheden for at man der udvikler had til samfundet er stor, og dermed kan man gøre ondt værre,« siger John Hatting.
Samtidig bevæger kommunen sig ifølge John Hatting også på kanten af FNs Børnekonventionen artikel 3, hvor det nævnes det, at barnets tarv skal komme i første række.
I artikel 37 B står der, at fængslinger kun må bruges som sidste udvej og i artikel 40 fremhæves det, at myndighederne har et ansvar for at barnet resocialiseres - altså sluses fornuftigt ud i samfundet igen.
»I alle tre tilfælde har Aarhus Kommune her et forklaringsproblem,« siger John Hatting.
Drengen fra Aarhus er blevet tvangsfjernet efter underretninger fra skolen og politiet om, at drengen i skolen havde sagt, at »man gerne må slå jøder ihjel,« og »selvmordsbomber er okay, hvis det er for at ramme vantro,« ifølge Jyllands Posten. Faderen afviser at skulle have søgt at radikalisere drengen, som kommunen mener, forklarer faderens advokat Tage Gøttsche.
Advokaten er især utilfreds med, at kommunen samtidig med tvangsfjernelsen har besluttet at fratage faderen mulighed for at vide, hvor sønnen befinder sig. Han må heller ikke kontakte drengen på telefon eller via mail og breve.
»Jeg har aldrig oplevet, at kommunen afskærer faren fra et ethvert samvær med sin søn,« siger Tage Gøttsche og peger på, at der i det mindste kunne blive lavet et overvåget samvær, hvor en tolk kunne forklare, hvad far og søn taler om.
»Det handler om en far, der blot er desperat for at være sammen med sin søn,« siger han og bakkes op af John Hatting fra Kriminalforsorgsforeningen.
»Overvåget samvær ville have været en bedre løsning. Vi risikerer at skabe et unødigt had til samfundet,« siger han.
I Aarhus Kommune vil chefen for Familie, Børn og Unge, Merete Olesen, ikke udtale sig om den konkrete sag og derfor heller ikke kritikken fra Kriminalforsorgsforeningen. Hun forklarer, at kommunen er nødt til følge med samfundsudviklingen.
»Vi er nødt til kigge efter, når der er tegn på radikalisering af politisk eller religiøs karakter,« siger hun og gør opmærksom på, at tvangsfjernelser først bliver brugt, når alle andre indgreb er udtømt.
Venstres integrationsordfører, Martin Geertsen (V), ser med udgangspunkt i Aarhus gerne, at kommunerne sætter ind over for børn og unge, der er i fare for at blive radikaliseret.
»Det er en klog beslutning, Aarhus Kommune har truffet. Vi har set, hvad det kan føre til, hvis vi ikke griber ind i tide,« siger han og melder sig klar til at ændre lovgivningen, så det bliver nemmere for kommunerne at gribe ind.
»Man kunne godt forestille sig, at der blev ændret noget lovgivning, så vi bedre kunne tvangsfjerne de unge, der er på vej ud i en radikalisering,« siger han.
