- Islam er løgn. Kristendommen er sandheden.
Sådan lyder det tørt fra præsten, forfatteren og det tidligere folketingsmedlem for Dansk Folkeparti Søren Krarup, når vi spørger ham, hvad han egentlig mener om, at profeten Muhammed fik åbenbaret de første vers af Koranen på et bjerg udenfor Mekka i år 610.
For Krarup er der overhovedet ikke noget med at respektere hinandens religion. Tværtimod. Kristendommen skal forkyndes, og muslimerne skal omvendes.
Falsk tale om Gud
- Islam er en forfalskning. Det er en falsk tale om Gud. Gud er Jesu Kristi far. Det skal præsterne forkynde, også for muslimerne. Kristendommen er sandheden, og islam er løgnen, siger Søren Krarup, der er fyldt 76, men stadig langer ud efter både muslimer og kristne, der tror, at kristendom er lig med humanisme.
Søren Krarup har selv skrevet 28 bøger siden 1960, men nu er der én, der har skrevet en bog om ham: ’Søren Krarup og hans tid’ af Mikael Jalving. Og det fik Politiken til i sin anmeldelse af bogen at kalde Søren Krarup for ’den mest indflydelsesrige konservative intellektuelle i de sidste 30 år’.
Han har i hvert fald været med til at præge udviklingen i Danmark. Han blev forhadt af venstrefløjen og kaldt ’svovlprædikanten fra Seem’ og ’hadets apostel’. Men han har også inspireret både Pia Kjærsgaard og yngre borgerlige, og præget udlændingedebatten. I 1990erne blev man stadig beskyldt for at være fremmedfjendsk, hvis man ville begrænse tilstrømningen af flygtninge og indvandrere til Danmark. I dag er alle partier stort set enige om at begrænse tilstrømningen, bortset fra De Radikale og Enhedslisten.
Den udvikling begyndte i 1986 med, at Søren Krarup af egen lomme betalte 30.000 kr. for at få indrykket en annonce i Jyllands-Posten, hvor præsten fra Seem opfordrede til at boykotte Dansk Flygtningehjælp.
’Nej, ikke en krone’, lød overskriften.
Vakte forargelse
Det vakte forargelse blandt samfundets spidser, men jubel blandt mange almindelige borgere. Støtten væltede ind til Søren Krarup, og så mange ville hjælpe ham med at betale annoncen, at han inden længe havde modtaget 650.000 kr., som blev brugt på flere annoncer og fortsat kamp mod udlændingeloven.
- Udlændingeloven fra 1983 forvandlede Danmark fra at være danskernes land til at være et indvandrerland. Enhver, der stillede ved grænsen og bad om asyl, havde ret til at komme ind i landet og få sin sag behandlet. Og det tog ofte lang tid. Fik de ikke en afgørelse inden to år, fik de blivende ophold og ret til familiesammenføring. De kunne blive til millioner over en årrække og ødelægge Danmark. Jeg begyndte at råbe op om, at det var en katastrofe. Om et par generationer ville vi være i mindretal i vores eget land. Det var Dansk Flygtningehjælp og formanden Hans Gammeltoft-Hansen, der havde fået indført den landsskadelige lov, og derfor indrykkede jeg annoncen. Vi fik en kæmpe støtte fra almindelige mennesker, mens de såkaldt pæne mennesker har forfulgt os lige siden, siger Søren Krarup.
Du blev forhadt blandt intellektuelle i København?
- Ja, den herskende klasse, pressen og Danmarks Radio forfulgte os systematisk i årevis. Nu er det ved at vende. Nu er det tydeligt, hvor meget det betød, og at vores kritik var berettiget.
Er det så jeres skyld, at vi har færre flygtninge og indvandrere end f.eks. Sverige?
- Selvfølgelig. Det er os, der har sagt sandheden. Nu begynder vi at blive hørt. Jeg vil ikke sige, at vi har reddet Danmark, men det var utrolig vigtigt, at vi sagde fra over for den herskende klasse, der forsøgte at kue befolkningen, som det sker i Sverige.
Det intellektuelle hovmod
I 2001 kom Søren Krarup i Folketinget for Dansk Folkeparti sammen med sin fætter Jesper Langballe. Mange vurderede, at de intellektuelle præster ikke kunne tilpasses Pia Kjærsgaards topstyring. Men det gik faktisk fint.
- Jeg var gæstetaler hos DF i 1997, og det var et vidnesbyrd om, at de havde sans for, hvad der skete. Jeg opfatter DF som et folkeligt modstød mod det intellektuelle hovmod i den herskende klasse. Den folkelighed kender jeg fra mit arbeje som sognepræst, så det var ikke fjernt for mig. De første år af Anders Foghs regering var jeg meget positiv over udviklingen. I maj 2002 havde vi lange, natlige forhandlinger med integrationsminister Bertel Haarder (V), hvor vi fik strammet udlændingeloven.
Bertel Haarder blev vist lidt ophidset?
- Ja, vi havde et skænderi om, hvorvidt psykisk syge skulle have indfødsret fordi de var psykisk syge. Så råber han til Jesper Langballe: ’Man skulle fandme ikke tro, den mand er præst’. Men dér gjorde vi en god folkelig gerning.
Føler du så nu, det går den anden vej igen?
- Ja, den regering, vi har nu, er en katastrofe, og jeg kan ikke hurtigt nok ønske mig en anden regering, der tager hånd om problemerne. Flygtningene strømmer ind.
Justitsminister Karen Hækkerup (S) siger ellers det modsatte?
- Hun er utroværdig. En regering, der er afhænggig af De Radikale, er under alle omstændigheder svag og uduelig i dette spørgsmål.
Men holdningen til udlændinge har dog ændret sig meget siden 1999, hvor Nyrup sagde, at DF ikke var stuerene?
- Det moralske mod var meget ringe i overklassen. Men nu ved de, at der er en anden stemning blandt almindelige mennesker.
Føler du selv, at du har gjort en forskel?
- Jeg har jo sagt min mening, og det kan da godt være, det har haft en betydning.
Pia Kjærsgaard kalder dig en inspirator?
- Det har jeg vel også været. Det var mig og Jesper Langballe, der indledte hele krigen.
Nogle mener, det er underligt, at du som præst kan have de holdninger?
- Så forstår folk ikke, hvad kristendom går ud på. De tror, næstekærlighed er en moralsk opfordring i stil med Dansk Flygtningehjælp. Det er helt meningsløst. Næstekærlighed er en absolut fordring, der ikke har noget med politik at gøre. Den siger til dig: Du er en synder. Det er ikke dig, der opfylder livet, det kan kun ske ved Guds hjælp. Næstekærlighed er ikke et politisk projekt.
En flygtning ved din dør
Hvad ville du gøre, hvis en flygtning kom til din dør og bad om hjælp?
- I det øjeblik er man stillet over for den enkelte. Så er man personligt skyldig og ansvarlig og må tage ham alvorligt.
Men hvorfor vil du så afvise flygtninge ved Danmarks grænser?
- Der er det jo ikke den enkelte, der kommer. Det er folkeslag, der strømmer ind over grænsen. Der er en politisk sammenhæng. Det er stik modsat.
Mange præster er uenige med dig?
- Det er dem, der ikke ved, hvad evangelisk-luthersk kristendom er. Kristendom er ikke politik.
Føler du, du var politiker, da du sad i Folketinget?
- Der var en situation, hvor vi var nødt til at træde i karakter for fædrelandet som under besættelsen. Folketinget var en slags værnepligt for os.
Hvad er Tidehverv?
- Det er et oprør mod dem, der vil gøre kristendom til humanisme, og som lukker øjnene for, at du er ansvarlig for dit eget liv. Jesus er syndernes forladelse. Han er ikke et politisk forbillede, siger Søren Krarup.
Sagt af Søren krarup
’Er det ikke fantastisk, at et kristent menneske siger, at det at være imod islam skulle være noget forkert. Hvis ikke det er det, hun selv er, så er hun da mildest talt en afsporet kristen.’ Jyllands-Posten, 2008
’Det kan godt være, at det lyder krænkende, men islam er et totalitært regime, der har tusindvis af menneskeliv på samvittigheden. Tørklædet er et symbol på dette regime, og Koranen kan udmærket sammenlignes med Hitlers ‘Mein Kampf’.’ Folketingssalen, 2007
’I 1960´erne begyndte dette Danmark at gå i stykker. 60´erne var en ulykkestid for landet.’ Tale, 2011
’Jeg har i 40 år været præst og forfatter. Jeg forsvarer mit fædreland. Jeg må tilstå, at jeg kom herind med en forestilling om, at politikerne er nogle holdningsløse snakkehoveder.’ Jyllands-Posten, 2011
’Ved et møde på Café Victor blev Anker Jørgensen spurgt om, hvad han troede på. Jeg tror på det sociale, svarede han. Mere åndløst, mere tomt, mere opløsende for enhver menneskelig, folkelig og national ansvarlighed kunne det vanskeligt blive.’ Tale, 2011
’Konsensus er ikke i sig selv en værdi. Det består ofte i, at alle meninger pløres sammen, ligesom det skete i det 20. århundrede.’ Politiken, 2010
’Mit politiske projekt er færdigt. Men årsagen til, at jeg kom ind i politik – opgøret med indvandrerpolitikken, er bestemt ikke færdigt. Det kommer folk til at slås med i årtier eller århundreder.’ Kristeligt Dagblad, 2010
