Der er udbrudt brand på Molevej, Esbjerg Havn, 6700 Esbjerg. Branden udvikler meget kraftig røg, der er sundhedsskadelig ved indånding.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi.

Der er udsendt sirenevarsel i forbindelse med branden, og advarslen vedrører borgere i Esbjerg, midtbyen og i nordlig retning.

Personer i det berørte område skal derfor søge indendørs samt lukke døre og vinduer og standse ventilationen.