Navlesnorsblod fra nyfødte redder stadig flere kritisk syge leukæmipatienter, der ellers havde udsigt til at dø inden for kort tid, men nu kan hjælpes med en transplantation. Det skriver Berlingske.
22 danske patienter har de seneste to år fået en transplantation med stamceller fra navlesnorsbanker i blandt andet USA, Rusland, Holland, Tyskland, Finland og Spanien, viser en optælling fra Rigshospitalet.
For hovedparten af patienterne har resultatet været positivt. Behandlingen er nu indført som standardtilbud til leukæmiramte med behov for en knoglemarvstransplantation, men hvor det ikke er muligt at finde matchende væv i donorregistre eller fra søskende.
- Behandlingen har vist sig at være virksom. Stamcellerne fra navlesnorsbankerne slår an hos patienterne, så nu kan vi hjælpe en gruppe dødeligt syge, som vi tidligere ikke havde noget tilbud til, siger lægelig driftsleder på hæmatologisk klinik Doris Hovgaard til Berlingske.
På verdensplan eksisterer flere end 150 navlesnorsbanker med i alt en halv million navlesnorsenheder, men indtil videre findes ingen danske, der har donation som formål. Rigshospitalet må derfor importere navlesnorsblodet, som opbevares i særlige »frostbokse« og transporteres af kurérer, hvilket koster 250.000 kroner per behandling.
Det stigende antal patienter får nu fagfolk og Kræftens Bekæmpelse til at presse på for at etablere en dansk navlesnorsbank, der skal sikre hurtigere behandling og bidrage til det internationale samarbejde. For et par år siden fik lægerne nej, men nu er regeringspartierne positive over for tanken:
- Det er revolutionerende resultater. De gør det aktuelt at overveje, om vi skal etablere en navlesnorsbank, og om det kan betale sig økonomisk – for eksempel om det vil være muligt at finde private investorer, siger sundhedsordfører Sophie Hæstorp Andersen (S).
Også i Venstre er der opbakning til planerne om en eventuel dansk navlesnorsbank.
