Jan Bonde Nielsen, manden som i 1980'ernes Danmark blev synonym med den store og tidligere så stolte virksomhed B&W Skibsværfts konkurs og lukning og en årelang politi- og retssag, hvor han først blev dømt og siden frifundet, har opbygget og skjult en formue af ukendt størrelse gennem de år, der er gået siden han flyttede fra Danmark til England.

Herfra driver den i dag 77 år gamle og stadigt særdeles erhvervsaktive Jan Bonde Nielsen sine forretninger fra en 600 kvadratmeter stor luksusherskabsbolig i en af Londons absolut dyreste og mest mondæne bydele, Belgravia.

I et stort opsat interview bragt i Politiken søndag bryder han tavsheden og taler for første gang i 29 år til et dansk nyhedsmedie.

Og løfter en flig af sløret for, hvordan han lige fra da han i 1981 flygtede til udlandet fra den hjemlige, ekstreme mediestorm, havde som mål at opbygge en ny formue. Og sørge for at drive det som en skyggeøkonomi, der er beskyttet og gemt væk for dels kreditorer, hvis han igen skulle komme i vanskeligheder, dels pressen, som havde brugt kilometervis af spalteplads på hans økonomiske transaktioner og kontroversielle forretningsmetoder.



»Jeg havde helt fra begyndelsen herovre et officielt setup - og ved siden af det en familiefond, som ingen kender noget til. Det, du gør, er, at du laver en familiefond, som nogen sætter op for dig, og hvor alle i familien kan tilgodeses med fondens midler, undtagen mig. Jeg kan ikke selv have adgang til midlerne, hvis det skal have effekt,« siger han til avisen.

Den første af den slags familiefonde blev oprettet i 1982, og siden er der kommet flere til. Jan Bonde Nielsen vil hverken afsløre den samlede formues størrelse, antallet af de skjulte familiefonde eller stedet i verden, hvor de er placeret.

»Det kan jeg ikke huske,« lyder hans hemmelighedsfulde svar på Politikens spørgsmål om fondene.

Han ønsker heller ikke at oplyse, hvornår pengene i løbet af de mange år er blevet anbragt i fondene. Et spørgsmål, hvis svar ellers med usvigelig sikkerhed vil interesse de kreditorer, der i tidens løb har mistet store summer i forbindelse med forretninger eller partnerskaber med Jan Bonde Nielsen.

Den tidligere B&W-storaktionær har helt bevidst levet "under radaren" i de mange år efter flytningen ud af Danmark. I mellemtiden har han tjent meget store penge på ikke mindst en olieterminal og havnedrift i Georgien, ligesom han i al diskretion har været storaktionær og medejer af verdens måske mest berømte og sagnomspundne fodboldstadion-anlæg, Wembley i London.

Han har også investeret i bl.a. tømmerproduktion i Guyana, ejendomme i England, rederivirksomhed i Holland og sherryproduktion i Spanien - forretninger som endte på randen af konkurs, og som blev klaret gennem en personlig gældssanering i 1997.

Ifølge Politiken blev det en særdeles dyr affære for kreditorerne, da de måtte spises af med blot én procent af de i omegnen af 500 millioner kroner, de havde til gode. Men da var Jan Bonde Nielsen allerede i gang med at kigge mod nye erhvervseventyr - mod øst. Nemlig i Rusland, hvor han nu kastede sig over bl.a. et skovprojekt, bank- og shippingforretning og som nævnt oliebranchen, som begyndte for ham i Rusland og siden bragte ham videre til den tidligere sovjetrepublik Georgien.

Godt ti år efter at de mange kreditorer måtte vinke farvel til næsten en halv milliard kroner efter de nævnte fejlslagne forretninger, skete det samme én gang til.

Nu var det blot andre partnere, som kom til at stå tilbage med en lang næse, efter at Jan Bonde Nielsen og de øvrige ejere af olieaktiviteterne i Georgien i to omgange solgte det hele: Da et beløb på en halv milliard kroner, som var stillet til sikkerhed i forbindelse med salget, skulle deles mellem og udbetales til de tidligere ejere, var der pludselig ikke en eneste dollar til de andre, fremgår det af Politikens gennemgang af Jan Bonde Nielsens brogede erhvervskarriere.

»Han fortalte, at pengene var væk. Men han havde investeret dem i nogle virkelig gode projekter, sagde han. (...) Så snart Bonde Nielsen var ude af døren, ringede vi til vores advokat og sagde: "Jan har brugt alle pengene!« siger medejeren Stefan Benedetti til avisen.