Regeringen bryder med princippet om fri og lige adgang til uddannelse ved at indføre brugerbetaling på 14.000 kroner per fag for en række kontorelever, mener uddannelsesledere.
Som følge af erhvervsuddannelsesreformen kan det blive dyrt at få en kontoruddannelse for de godt 1.000 elever, der ikke starter på uddannelsen lige efter folkeskolen. Det skriver Politiken.
Som led i reformen, der træder i kraft næste år, skal man have bestået første del af kontoruddannelsen for at kunne starte på uddannelsens anden del.
Men første uddannelsesdel på otte fag bliver kun tilbudt unge, som kommer direkte fra grundskolen. Resten af eleverne må selv betale for de fag, de ikke har eksamenspapir på. Og det koster omkring 14.000 kroner per fag, skriver Politiken.
Anne Vang, direktør for erhvervsuddannelserne på Niels Brock, kalder det et brud på årtiers tradition for fri og lige adgang til uddannelse i Danmark. Hun og fem andre ledere på landets merkantile uddannelser protesterer i et debatindlæg i Politiken torsdag over ordningen.
»En socialdemokratisk ledet regering er simpelthen ved at indføre brugerbetaling for at starte på en erhvervsuddannelse for alle, der ikke går direkte fra folkeskolen,« siger Anne Vang til Politiken.
Elever, der ikke kommer direkte fra folkeskolen, skal blandt andet tage fag som dansk, engelsk og samfundsfag, før de må starte på uddannelsens anden del, den såkaldte EUX, som er en erhvervsuddannelse på gymnasieniveau.
Undervisningsminister Christine Antorini (S) afviser i et skriftligt svar til Politiken, at der er tale om brugerbetaling: Nogle elever vil have fagene med fra tidligere uddannelsesforløb, og ellers kan de tage enkeltfag og få refunderet deres betaling efter EUXen, hvis de består, skriver hun.
Men det er ingen hjælp for eksempelvis kontanthjælpsmodtagere, der mangler pengene, påpeger en af de andre uddannelsesledere bag debatindlægget.
»Taberne bliver de svageste elevgrupper,« siger Stig Holmelund, direktør for IBC Koldings ungdomsuddannelser, til Politiken.
