Når butikkerne skal betale mere for at bruge Dankort, vil flere afvise at tage imod kortet til de helt små handler. Kontanterne kan være på vej tilbage, vurderer forbrugerøkonom.

Dankortet er let og bekvemt, når der skal købes ind, og de elektroniske betalinger betyder, at kontante kroner er en sjældenhed i mange danskeres lommer. Men det varer muligvis ikke længe, før vi atter tvinges til at bære klingende mønt.

Flere små butikker vil nemlig tage konsekvensen af, at de skal betale for en stadig større andel af omkostningerne til Dankort-betalinger. Helt konkret vil de indføre et minimumsbeløb, som kunden skal købe for, når der skal betales med kort.

Det kan ifølge forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen fra Nordea resultere i to ting:

»Den ene vej er, at flere forbrugere vil have lidt kontanter på lommen. Hvis du ikke har kontanter og bruger et kort til at betale et blad til 30 kroner, så bliver det jo nok lidt voldsomt, at du også bliver nødt til at købe Ga-Jol og tyggegummi for at komme op på de 50 kroner, som der allerede er grænsen flere steder,« siger hun.

»Den anden vej er, at der kommer nye måder at betale på - eksempelvis ved at svinge sin smartphone i stedet for at tage betalingskortet op af lommen,« siger Ann Lehmann Erichsen.

Der findes flere eksisterende eller kommende løsninger, der involverer en form for betalingsintegration via mobiltelefonen - blandt andet fra teleoperatørerne og fra bankerne.

En af de mest anvendte er MobilePay, der er udviklet af Danske Bank og blev udgivet for snart et år siden. Men snart bliver det også muligt at »swipe« mobiltelefonen hen over supermarkedets Dankort-terminal. Selskabet bag Dankortet, Nets, er på vej med en mobil betalingsløsning, der benytter NFC - Near Field Communication - der fungerer over helt korte afstande, og som bliver indbygget i flere og flere mobiltelefoner.

Det er en ny aftale mellem detailhandlen og Nets, der er årsagen til, at butikkerne om få år skal betale alle udgifterne, når kunderne benytter sig af Dankort. Butikkernes andel af omkostningerne er fra 2014 vokset til 65 procent og stiger med 10 procentpoint hvert år frem til 2018, hvor butikkerne skal dække alle omkostningerne.

I dag koster en Dankort-transaktion i fysisk handel 73 øre i gennemsnit at gennemføre. Kunden betaler ikke noget, mens bankerne betaler knap halvdelen og butikken resten.

Udviklingen betyder imidlertid, at en stor del af småbutikkernes fortjeneste ryger, hvis en kunde blot køber en liter mælk eller en pakke cigaretter med Dankortet. Det er grunden til, at flere købmænd overvejer et at indføre et minimumsbeløb på Dankortet.

»Detailhandlens omkostninger til Dankortet vil stige, og der kan være små butikker, hvor det ikke kan betale sig at håndtere Dankortets omkostninger i forhold til de beløb, som kunden handler for. Efter udenlandsk forbillede kan man forestille sig, at de indsætter et minimumsbeløb,« siger Claus Bøgelund Nielsen, vicedirektør hos brancheorganisationen De Samvirkende Købmænd.

Det scenarium gruer man for hos Kiosk 25 på Randersvej i Aarhus.

»Småbutikker har i forvejen svært ved at overleve. Vi kan blive nødt til at sætte et skilt op, som gør kunderne opmærksomme på, at de minimum skal købe for 20 kroner med Dankortet,« siger indehaver Erdal Gøvercile.