Når borgere klager over kommunens afgørelse i sociale sager, får hver fjerde helt eller delvist medhold.
Borgerne har ofte god grund til at klage, hvis sygedagpengene udebliver, kontanthjælpen bliver skåret eller kommunen gennemfører andre sanktioner.Det viser en gennemgang af tal fra Ankestyrelsen, som Ugebrevet A4 har lavet.
I gennemsnit får hver fjerde klager ret, og i nogle kommuner får borgerne medhold i helt op til hver anden klagesag, eller får ret i at sagsbehandlingen er en "ommer".
Når arbejdsløse klager over meningsløs aktivering, eller syge anker over ikke at kunne få førtidspension, så bliver klagen behandlet i et af landets fem beskæftigelsesankenævn og indberettet til Ankestyrelsen.
Tal fra nævnene viser, ifølge en opgørelse foretaget af Ugebrevet A4, at kommunerne Lemvig og Langeland i 2010 blev underkendt i hver anden sag, og at det skete for Favrskov Kommune og Allerød i fire ud af ti klagesager. I gennemsnit får borgerne medhold i hver fjerde klagesag på landsplan.
Når en kommune ofte underkendes, er der al mulig grund til at se nærmere på kommunernes behandling af borgerne, mener Anette Skals, der er adjunkt i Team Arbejdsmarked ved Socialrådgiveruddannelserne Metropol.
- Når en kommune får underkendt en stor del af sine sager i Beskæftigelsesankenævnet, så er det som regel fordi, administrationen sejler, siger hun.
De mange omgjorte sager giver også løftede øjenbryn hos formanden for Foreningen af Socialchefer i Danmark, socialdirektør Ole Pass.
- Hvis jeg var politiker i en kommune, hvor halvdelen af sagerne blev omgjort af Beskæftigelsesankenævnet, ville jeg tage det som en strømpil for, at noget skal rettes op. Jeg ville bede forvaltningen om en redegørelse, siger Ole Pass.
/ritzau/
