28 kommuner forventer nedskæringer i 2013, viser en ny rundspørge. En borgmester ærgrer sig både på borgernes og de ansattes vegne.
Borgere i en lang række danske kommuner må affinde sig med et lavere serviceniveau efter nytår. 28 ud af 98 kommuner forventer nedskæringer på 2013-budgetet, som de er ved at lægge i disse uger. Yderligere 12 kommuner vil ikke udelukke serviceforringelser på en række områder, skriver Ugebrevet A4.
Tallene stammer fra en undersøgelse foretaget for fagforbundet FOA blandt økonomiansvarlige embedsfolk i kommunerne. Den viser også, at 32 kommuner med sikkerhed kan sige, at de bliver nødt til at fyre medarbejdere, mens 27 kommuner ikke vil afvise afskedigelser.
I Syddjurs Kommune skal budgettet beskæres med seks procent, fordi udgifterne til både børn og ældre er vokset markant. Nedskæringen er ifølge borgmester Kirstine Bille (SF) lig med fyringer og forringelser.
- Det er meget utilfredsstillende. I forhold til borgerne, fordi de har en berettiget forventning om en vis velfærdsservice. Og i forhold til vores ansatte, fordi det jo er dygtige og ordentlige medarbejdere, der har været med til at drive butikken på fortræffelig vis. Men vi skal jo kunne betale deres løn, siger hun til Ugebrevet A4.
De kommunale besparelser sættes i relief af det faktum, at kommunerne har tænkt sig at bruge væsentligt færre penge, end de har lov til. Gennem en længere årrække overskred kommunerne jævnligt det budget, som regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) havde aftalt, men i år vil de bruge godt 1,5 milliarder kroner mindre end tilladt.
FOA-formand Dennis Kristensen undrer sig.
- Regeringen forsikrer os på den ene side om, at der er penge nok i kommunerne til, at de ikke skal skære ned. Men nu siger kommunerne, at de ikke har råd til at bruge så mange penge som aftalt. Det hænger jo slet ikke sammen, siger han til A4.
Kommunerne risikerer at blive straffet, hvis de bruger for mange penge, men ifølge Dennis Kristensen burde regeringen også straffe dem, hvis de bruger for få.
- Det virkelig deprimerende er jo, at når regeringen og KL indgår en aftale, så tror danskerne, at de er sikret et vist serviceniveau. Men når de kommunale budgetter kommer i oktober, ligger niveauet under. Det er efterhånden ikke til at finde ud af, hvem der skærer ned på velfærden, siger han.
Hos KL ser cheføkonom Jan Olsen imidlertid intet problem i, at nogle kommuner vil bruge færre penge end tilladt. Kommunerne er ved at tilpasse vækst og fald i befolkningstallet forklarer han.
- Vilkårene fra kommune til kommune er forskellige. Og der vil være borgere, der oplever en stigende service, mens andre oplever en dårligere. Der er ingen tvivl om, at der er mange kommuner, som er nødt til at gennemføre ganske alvorlige besparelser for at få det til at hænge sammen, siger Jan Olsen til Ugebrevet A4.
46 kommuner siger ifølge undersøgelsen, at de forventer ligge under det tilladte forbrug i 2013.
