Kommuner skruer op for indsatsen mod social dumping

Det skal være slut med kommunale byggerier, der ikke lever op til de danske overenskomster. Finansloven for næste år styrker kampen mod social dumping, og den er kommunerne med på.

Flere kommuner går nu i stor stil i gang med at sikre, at der ikke sker social dumping for kommunale kroner. Ugebrevet A4 skrev i sidste uge, at kommunerne ofte undlader at stille krav om, at byggeri af skoler, daginstitutioner og veje skal ske til danske lønninger og arbejdsvilkår, men det skal nu være slut.

To ud af tre kommuner har ikke automatisk brugt arbejdsklausuler, hvor kommunerne i kontrakter kan forlange, at der ikke sker løndumping, og at der stilles særlige krav til løn og arbejdstid. Men nu har regeringen sammen med Enhedslisten på Finansloven for 2013 styrket indsatsen mod den sociale dumping, hvor udenlandske firmaer ikke overholder reglerne og derfor kan underbyde danske firmaer.

- Nu må det her stoppe. Der er alt for mange eksempler på folk, som kommer udefra med dårlige arbejdsvilkår. Staten, kommuner og andre arbejdsgivere må tage et ansvar. Hvis vi ikke gør noget, koster det samfundet milliarder i tabte skattekroner, siger Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører, Leif Lahn Jensen, til Ugebrevet A4.

Finanslovsaftalen giver blandt andet Arbejdstilsynet lov til at udstede straksbøder til udenlandske firmaer, der ikke overholder dansk lovgivning, og regeringen vil også aftale med regioner og kommuner, at de i højere grad skal bruge arbejdsklausuler. Den er kommunerne med på, lyder meldingen fra Kommunernes Landsforening (KL).

- Kommunerne vil tage opgaven alvorligt. Vi er enige i, at det er et problem. Arbejdsklausuler sikrer mod ublu konkurrence under udbud. Der er ingen kommuner, som ønsker underbetalt arbejdskraft, der ikke betaler skat, siger Karen Thysted, kontorchef i KL.

Embedsfolk i kommunerne i Kolding, Vejle, Herning og Varde forklarer til Ugebrevet A4, at det ikke er af ond vilje og for at dumpe lønnen, at de undlader arbejdsklausuler. Det er simpelthen fordi, reglerne om arbejdsklausuler er svære at forstå, og KL erkender også, at de ikke har været gode nok til at rådgive kommunerne om klausuler.

- Hvis KL og staten har forsømt at informere om arbejdsklausuler, tager vi det på os. Nogle kommuner har svært ved at gennemskue, hvad en arbejdsklausul betyder. Hvilke krav om lønnen kan kommunerne stille? Og hvordan skal man håndhæve klausulerne?, siger Karen Thysted.

Derfor glæder KL sig over, at regeringen er på vej med klarere regler for arbejdsklausuler. Det bliver frivilligt, i hvilket omfang kommunerne vil bruge klausulerne fremover, fordi regeringen og Enhedslisten ikke er interesserede i at binde kommunerne op på regler.