Kommuner sender fattige videre til sociale organisationer

Hjælpen til de svageste er skåret ned i kommunerne, og det sender fattige i armene på sociale organisationer. Det er en problematisk udvikling, påpeger socialrådgiverne.

Når de svageste danskere søger akut hjælp hos det offentlige, bliver de stadig oftere sendt videre til frivillige organisationer som Mødrehjælpen, Frelsens Hær og Kirkens Korshær.

Ifølge Kristeligt Dagblad er det en af hovedårsagerne til, at de velgørende organisationer igen i år oplever markant fremgang i antallet, der søger om julehjælp.

»Mange steder rundt om i landet ringer socialforvaltningen direkte til os for at få hjælp til at samle de svageste familier op. De fleste sociale satser er nogenlunde dér, hvor de skal være, men problemet er, at manglende overblik og dårlig koordinering gør, at mange ikke får det, de er berettiget til. Der er eksempelvis fire til seks ugers ventetid på akuthjælp, og så ringer socialrådgiverne og tigger os om penge. I min verden er det ensbetydende med, at velfærdssystemet er i opløsning,« forklarer informationschef i Frelsens Hær, Lars Lydholm.

I Dansk Socialrådgiverforening finder formand Majbrit Berlau det problematisk, at fattige er henvist til at søge hjælp uden for det offentlige system.

Hun peger på, at kommunerne har sænket serviceloftet og dermed reduceret hjælpen til de svageste, samt at sagsbehandlingstiden er blevet alt for lang.

»Der er for mange sager til for få sagsbehandlere, og der er for meget bureaukrati på dette område. Situationen er ganske alvorlig, og det er åbenlyst for os, der møder samfundets svageste, at der er et indiskutabelt stort behov for forandringer og forbedringer i det sociale system. Det er en opgave, de mange nye kommunalpolitikere bør prioritere højt,« siger Majbrit Berlau til Kristeligt Dagblad.

Formand for socialudvalget i Kommunernes Landsforening, Anny Winther (V), ser derimod socialrådgivernes kontakt til de velgørende foreninger som et både naturligt og nødvendigt samarbejde.

»Der er jo også foreninger, der kontakter kommunerne for at få udpeget, hvilke familier der trænger mest til hjælp. Så det samarbejde, som vi ser som stadig mere vigtigt, er ikke et udtryk for, at kommunerne ikke selv kan klare de sociale opgaver, men et forsøg på at skabe merværdi til fordel for dem med særlige behov. Ikke bare i form af penge, men i form af de mange typer af hjælp, civilsamfundet kan byde på,« siger hun til Kristeligt Dagblad.