Bt.dk sætter sommeren over fokus på danskernes mangel på hensyn til hinanden. Vi rejser os ikke op for de ældre i bussen, vi kører råddent i trafikken, og vi smider skraldet, hvor det passer os. I dag, har komikeren Omar Marzouk skrevet en blog om vores dårlige trafikvaner.

Så flyt dig dog!

Ja, det er overskriften på denne blog, men hvis jeg havde nosserne til det, skulle det også være det, der stod på min nummerplade.

Det er jo ikke fordi, at man gerne vil være en idiot i trafikken. Jeg er sikker på, at de fleste af os starter dagen med at tænke, nu skal jeg bare have en stille og rolig tur til arbejde.

Fra villavejen skal man ind på hovedvejen, og det er allerede her, det begynder at gå galt. Man må vente længe på, at nogen stopper op, så man kan få en plads i køen. En forlomme er ikke noget, man bare får i trafikken. Man venter, og man venter, og nu er der kommet optil flere biler bagved en, som alle utålmodigt presser på, for at man skal køre ind over fortovet og masse sig ind på kørebanen.

Føreren i bilen bagved ruller vinduet ned og råber så:

- SÅ FLYT DIG DOG!

Idiot, hvis du har så travlt, så må du tage lidt tidligere hjemmefra.

Endelige er der en, som forbarmer sig og stopper op, man giver den gas hen over fortovet og ind foran en cyklist, som bliver stiktosset. Cyklister er de værste! Reglerne gælder jo ikke for dem, og de har ingen forpligtigelse til at få trafikken til at glide. De er jo på en CO2 neutral cykel, hvilket så betyder, at de er hævet over færdselslov og alle andre tiltag, som skal få trafikken til at glide.

Så holder man der efter fire ’fuck dig’, to ’så flyt dig dog’, og et enkelt ’i Danmark bruger vi blinklys.’ Det betyder, at ens ellers gode morgenhumør nu har samme niveau som det Konservative Folkeparti i den seneste megafon måling.

Køen er lang, og vi skal alle sammen ud på motorvejen, men hvorfor er der kø her? Så går det op for en, at der er vejarbejde. Der er altid vejarbejde, og jeg kan godt forstå, at man er nødt til at reparere vejene, men behøver det være lige der, hvor skal jeg skal køre? Kan det ikke vente til, .. til... til den dag, hvor de har opfundet flyvende biler ?

Endelige er man kommet ud på motorvejen, og hvis man giver den fuld gas, kan det forspildte tid genvindes. Speedometeret når lige at visse 160km/t, før man skal op og hoppe på bremsen, fordi kællingen foran lige pludselige beslutter sig for, at hun ikke længere gider køre bag lastbilen.

I Danmark bruger man ikke bakspejlet, og når man skifter vognbane, råber man, men hun kan ingenting høre, og for at signalere at man har travlt, kører man helt tæt på hendes kofanger og tænker, læs hvad der står på nummerpladen.

Afkørslen er kun 500 meter længere fremme, og heldigvis kender jeg en smutvej. Fra afkørslen, ned af fire sideveje, henover hovedvejen og så er jeg på kontoret og kommer kun otte minutter for sent. Otte minutter, det er acceptabelt. Alt går efter planen, indtil man holder bag en bil, som bare ikke kan finde ud af at komme ind på hovedvejen. Hvor svært kan det være mase sig hen over fortovet og over cykelstien, så skal de nok giv dig plads, men der sker ingen ting. KOM NU!, Nu stiger ens stressniveau, så det er på højde med den græske statsgæld. Derfor ruller man vinduet ned og råber:

- SÅ FLYT DIG DOG!

Der sker ingenting, man får bare et blik, som siger: ’Idiot, hvis du har så travlt, må du tage lidt tidligere af sted hjemmefra.’
 
– Omar Marzouk