Kræftpatienter, der tager kolesterolsænkende medicin, har bedre chance for at overleve. Ny dansk forskning viser sammenhæng mellem statiner og kræft, som skal undersøges nærmere.

Hvis man hører til den halve million danskere, der hver dag tager kolesterolsænkende medicin, har man formentlig frygtet at dø af en hjertesygdom på grund af fedtet i blodet. Og så kan det virke urimeligt, hvis man også skal rammes af en kræftsygdom. Men ny dansk forskning viser nu, at kolesterolpillerne tilsyneladende ligefrem øger chancen for at overleve kræft. En undersøgelse af samtlige danske kræftpatienter siden 1995 viser, at dødeligheden er 15 procent lavere for mennesker, der tager statiner, som er den mest benyttede kolesterolsænkende medicin. Det skriver Berlingske.

- Vi viser, at det har en betydning for en kræftpatients prognose at tage statiner. Man har før set sammenhænge mellem statiner og kræft, og vi ved, at kræftcellerne skal bruge kolesterol for at vokse. Men det er første gang, nogen har set på kræftoverlevelsen, siger Sune Fallgaard Nielsen, seniorforsker ved Klinisk Biokemisk Afdeling på Herlev Hospital og Københavns Universitet, til Berlingske.

Undersøgelsen offentliggøres i dag i det fine lægevidenskabelige tidsskrift New England Journal of Medicine. Redaktørerne finder resultatet så interessant, at de har skrevet en leder om det danske forsøg, som bygger på det, de amerikanske forskere kalder den »misundelsesværdige danske registerforskning«. Og danskerne har til fulde udnyttet muligheden for at følge CPR-numre rundt i flere forskellige sundhedsregistre for at finde sammenhængen mellem den kolesterolsænkende medicin og kræftoverlevelse.

- Det er helt enestående, at vi i de nordiske lande kan lave denne type forskning på grund af vores gode nationale registre, siger Sune Fallgaard Nielsen, som har taget udgangspunkt i det danske cancerregister, der er det ældste i verden. Samtlige 300.000 kræftpatienter siden 1995 indgår i undersøgelsen. Ved at se på medicinudskrivning og tjekke i dødsårsagsregistret kan man konstatere, at 200.000 af dem er døde – langt de fleste af deres kræftsygdom – og at 18.000 af dem har taget statiner.

Denne lille gruppe har en 15 procent lavere dødelighed end den store gruppe, som ikke har taget statiner. Det kan ikke forklares med, at statinbrugernes tumorer er mindre og derfor opdaget tidligere; at de er yngre; at kønsfordelingen er skæv: at der er flere landboere end byboere eller lignende. Men når man får de receptpligtige statiner, har man fået konstateret forhøjet kolesterol og er blevet forklaret af sin læge, at man har en øget risiko for at dø af hjertesygdom, hvis man ikke tager sine piller.

- Det kan meget vel tænkes at være en gruppe, der passer særligt godt på sig selv, så de motionerer mere, spiser sundere og ryger mindre tobak. Især rygestop kunne påvirke kræftoverlevelsen, så det ville være oplagt at få undersøgt nærmere, siger overlæge Iben Holten fra Kræftens Bekæmpelse til Berlingske.

- Det udmærker sig ved at gå på tværs af traditionelle specialer og forskningsdiscipliner, og der er en række spændende aspekter i det, som vi bør se nærmere på, siger Iben Holten.

En øget overlevelse på 15 procent vil være pænt for en traditionel kræftbehandling, men før statiner udråbes til mirakelkur, skal fundet først bekræftes af lodtrækningsforsøg blandt et stort antal patienter.

- Vi kan selvfølgelig ikke anbefale at tage statiner mod kræft. Men vi kan godt berolige de kræftpatienter, der får statiner – dem kan de roligt blive ved med at tage, siger Sune Fallgaard Nielsen.