Stadig flere danskere bliver smittet med kønssygdommen gonoré, der blandt andet kan gøre kvinder sterile, hvis den ikke opdages i tide.

Det viser en ny årsopgørelse fra Statens Serum Institut.

Klinikker for kønssygdomme landet over har tidligere råbt vagt i gevær, fordi man så en voldsom stigning i tilfælde af kønssygdommen gonoré, og årsopgørelsen fra Statens Serum Institut viser, at den negative udvikling fortsætter.

I 2016 er der således anmeldt 1.993 tilfælde af gonoré mod 1.637 tilfælde i 2015. Mellem 2011 og 2015 lå det gennemsnitlige antal sygdomstilfælde på bare 952, fremgår det af opgørelsen, som viser antal individuelt anmeldte sygdomstilfælde.

Ifølge Steen Hoffmann, der er speciallæge i klinisk mikrobiologi og overlæge ved Statens Serum Institut, er en del af forklaringen på stigningen, at man simpelthen er blevet bedre til at teste for kønssygdommen.

»Stort set alle afdelinger undersøger ikke længere alene for klamydia og alene for gonoré men i en samlet prøvegang, og det gør, at folk med sparsomme symptomer, som man ikke ellers ville have mistænkt, bliver diagnosticeret oftere end tidligere. Det er en del af forklaringen på, hvorfor man nu bliver opmærksom på en større del af isbjerget, hvor man før kun så toppen,« siger Steen Hoffmann.

Han forklarer desuden, at opgørelsesmetoden er forbedret markant, fordi man i dag kan udtrække data fra Miba, der er en mikrobiologisk databank,der rummer resultater fra de mikrobiologiske afdelinger i Danmark, som undersøger prøver for gonoré.

Bedre testformer og opgørelsesmetoder indeholder dog ikke hele svaret alene. Ifølge Steen Hoffmann er en stor del af forklaringen også, at flere rent faktisk bliver smittet.

»Det, vi ser nu fra 2012 og frem, er, at der bliver flere yngre patienter, der får diagnosen gonoré. Og der er flere piger og flere unge piger imellem,« siger Steen Hoffmann og tilføjer, at gonoré før i tiden kun sjældent var en kønssygdom, kvinder fik.

»Tidligere var det sådan, at gonoré især var en mandesygdom - ikke mindst en bøssesygdom, og den var ikke udbredt blandt heteroseksuelle. Men i 70’erne kom p-piller, den seksuelle revolution, og kvinderne kom på arbejdsmarkedet. Og da p-pillen kom, var der ikke grund til at bruge kondom længere,« forklarer speciallægen.

Især gonoré i halsen, svælggonoré, er et problem, fordi man ikke får symptomer, og den er derfor ekstremt svær at opdage.

»Svælggonoré giver ikke symptomer, men kan godt smitte. Der er nok en tendens til, at prøverne bliver taget mere i de nedre regioner end i svælget. Da det ikke giver symptomer, føler mange måske, at der ikke er nogen grund til at snakke om oralsex, når man har haft ubeskyttet sex og er hos lægen vedrørende de nedre dele,« siger Steen Hoffmann.

Fordi de fleste prøver for kønssygdomme tages i de nedre regioner, er der også mange, der ikke selv påpeger, at de har haft oralsex, og derfor kan være smittet med gonoré i svælget også.

»Mange føler nok ikke, der er grund til at plapre løs omkring det, man lavede som opvarmningshygge, og så bliver det en ond cirkel,« sigr Steen Hoffmann.

Han forklarer, at behandlingsmulighederne for svælggonoré ikke tidligere har været helt optimale, men man har på det seneste sat hårdt ind for at ramme netop denne form.

»Man har lavet en stærkere behandling, som med sikkerhed tager højde for gonoré i svælget. Den nye behandling har også den fordel, at den dæmmer op for resistens. For hvis gonokokkerne sidder i svælget, har de nemmere ved at udvikle resistens. Det er en drillepind, både på grund af de manglende symptomer og den manglede tilbøjelighed til at snakke om det frit fra leveren,« siger Steen Hoffmann.