Stofmisbrugere i hovedstaden kan nu tage stoffer inden døre, mens sygeplejersker holder øje med dem. Det glæder narkomaner, politi og politikere, mens naboer frygter, at fixerummet bliver permanent.

I Ferhads højre underarm sidder en kanyle, der er stukket ind i en opsvulmet vene.

- Jeg er typen, der tager meget. Det kan jeg love dig for, siger han.

Ferhad sidder op ad en mur og tager sit stof, mindre end 40 meter fra det nye fixerum på Vesterbro, kvarteret der er de københavnske narkomaners foretrukne tilholdssted. Han stikker sig mere end 30 gange i døgnet, og det vil han gerne gøre et andet sted end på gaden. Det bliver muligt tirsdag, for der åbner det nye fixerum for misbrugerne på Halmtorvet.

- Det er jo kun godt med rummet. Hvis man sidder i en opgang, bor der jo familier og alt muligt. Hvis man er syg, skal man bare have sit fix. Så tænker man ikke, siger Ferhad.

Det er netop narkomaner som Ferhad, som fixerummet vil have indenfor.

- Det er en milepæl. Det er en rigtig god dag, for over 10 års kamp er nu lykkes, siger Mikkel Warming (EL), socialborgmester i Københavns Kommune.

To sygeplejersker vil sidde klar i fixerummet hver dag fra klokken 10 til 22 til at hjælpe misbrugerne med at tage deres stof. Det møder et behov, mener socialborgmesteren, og derfor skal det lille fixerum på Halmtorvet afløses af et større rum i august næste år.

- Det er nødvendigt. Vi kan jo se det her på Vesterbro. Stofferne bliver taget, og pusherne er her. Fixerummet er bare at forholde sig til virkeligheden, siger Mikkel Warming.

Allerede ved næste års budgetforhandlinger lover han at finde penge til endnu et fixerum.

- Min vision er, at får fixerum på Amager, på Nørrebro og i Nordvest, siger borgmesteren.

Også sundhedsminister Astrid Krag (SF) glæder sig over åbningen af fixerummet. Hun håber, at den lovændring, der banede vejen for rummet på Halmtorvet, også vil blive udnyttet af andre kommuner.

- Jeg forventer, at alle kommuner har en interesse i at sørge for værdige forhold til deres misbrugere, siger Astrid Krag.

Rummet med rene kanyler og sundhedspersonale skal være med til at sænke dødeligheden blandt narkomaner i Danmark - en af de højeste i Europa. En sidegevinst er et roligere gademiljø, håber socialborgmesteren.

- Det vil lette presset på naboerne, forudser Mikkel Warming.

Det tror rektoren på Rysensteen Gymnasium, der er genbo til fixerummet, ikke.

- Jeg synes virkelig, det er forkert, at man placerer det lige op ad en uddannelsesinstitution for unge mellem 15 og 18 år, siger rektor Gitte Transbøl.

Hun havde hellere set, at kommunen lod være med at oprette det midlertidige fixerum og i stedet ventede til næste år, hvor den permanente løsning åbner. Rektoren understreger, at hun har stor forståelse for narkomanernes situation, men hun frygter, at naboskabet vil udløse mere kriminalitet ved gymnasiet og mod eleverne.

- Vi bor, hvor vi bor, og vi regner ikke med, at det skal være Hellerup i vat og bomuld. Men derfor behøver man ikke at sætte os med den her udfordring, siger Gitte Transbøl.

Ikke langt fra Rysensteens røde mursten trækker Ferhad nålen ud af armen, og hiver trøjen ned til håndleddet igen. Om et døgn vil han kunne fixe indenfor.

- Det bliver godt. Vi kommer til at bruge det, 100 procent, siger Ferhad.