- Den kan blive lukket indenfor en time, siger Jens Christiansen, vagchef hos Københavns politi til bt.dk ved 18.30-tiden.
Foreløbig er 10 fly blevet omdirigeret til landing i Malmö på grund af snestorm og fygning.
Desuden er togtrafikken fra Kastrup til København blevet indstillet, og i stedet er der blevet indsat busser.
- Vi fungerer stadig, men for stærkt nedsat kraft, siger lufthavnens pressechef,
Søren Hedegaard Nielsen.
Snefygningen og en kraftig sidevind betyder, at kun
en af banerne er i brug. Ved 18-tiden var otte maskiner derfor blevet bedt om at
lande i Sturup ved Malmø i stedet.
Samtidig er flyvninger til en række
europæiske byer blevet aflyst, og på andre ruter er der forsinkelser på op til
en time.
En del af de rejsende kommer til at vente så længe, at personalet i
lufthavnen er begyndt at uddele tæpper og vand.
Hos SAS var situationen
tirsdag aften endda den, at man opfordrer nogle af passagererne til at tage hjem
igen.
- Vi begynder at sige det til dem, der har mulighed for det. De, der
ikke har mulighed for at tage hjem, prøver vi at hjælpe med hotel eller på anden
vis. Det er massivt dårligt vejr, og det giver os store problemer, siger
kommunikationschef Mikkel Thrane.
Snestormen raserer lige nu over København, efter den har sluppet sit tag i Jylland. Her har et mindre regnvejr også fulgt sneen, men til nat skulle det begynde at fryse igen.
Bt.dk følger sneen hele aftenen og igen i morgen, når morgentrafikken skal igennem snemasserne.
HVORDAN SER DET UD HOS JER? SEND JERES SNE-BILLEDER TIL 1929@BT.DK ELLER VED AT KLIKKE HER






















