Tilbage i 2014 modtog en sagsbehandler hos Københavns Kommune en mail fra klienten Charlotte Pedersen. I mailen stod der, at Charlotte Pedersen var strandet på den danske ambassade i Liverpool og havde brug for 300 pund for at komme hjem.
Men Charlotte Pedersen er tilkendt en såkaldt flexordning, fordi hun i 2003 blev kørt ned af en bil, og modtager derfor ledighedsydelse fra Københavns Kommune. Det medfører samtidig, at hun ikke må rejse til udlandet medmindre andet er aftalt.
Mailen fik derfor sagsbehandleren hos kommunen til straks at meddele Charlotte Pedersen i et brev, at hendes ledighedsydelse vil stoppe ved førstkommende lejlighed, kunne TV 2 Lorry fortælle tirsdag.
»I brevet fik jeg oplyst, at jeg havde tre dage til at svare, ellers ville man stoppe min ledighedsydelse,« fortæller Charlotte Pedersen, der siden ulykken har være mere eller mindre lænket til sit hjem, til BT.
Problemet var bare, at Charlotte Pedersen slet ikke var i Liverpool. Hun sad i sin lejlighed i Tingbjerg lidt uden for København, og så er der iøvrigt slet ikke nogen dansk ambassade i Liverpool. Hertil står det i øvrigt nævnt i hendes dokumenter hos kommunen, at hun er så hårdt ramt af sygdom, at hun har 'fysiske begrænsninger'.
Lettere forvirret over den noget mærkværdige situation, og velvidende at hun aldrig havde sat sine fødder i Liverpool - eller England i det hele taget - reagerede Charlotte Pedersen på brevet. Hendes mail var blevet hacket, og flere af hendes venner og veninder havde ligeledes modtaget fup-mailen fra hendes konto.
»Jeg kontaktede politiet for at anmelde, at jeg var blevet hacket, og jeg kontaktede både borgmesteren og kommunen, så de blev sat på sagen hurtigt.«
Borgmesteren skred ind i sagen allerede få dage efter og nåede at hive håndbremsen, inden Charlotte Pedersen fuldstændig mistede sin ledighedsydelse.
Skrækeksemplet
Hos Borgerrådgvingen hos Københavns Kommune bekræfter man, at hele episoden har fundet sted og bruger Charlotte Pedersens historie som skrækeksempel i en guide til kommunens sagsbehandler for at kunne undgå problemet i fremtiden.
»Vi ser jævnligt det her fænomen, hvor vi modtager oplysninger, som ikke er rigtige. De fleste af dem, er kommunen gode til at løbe op og få rettet, og så er der indimellem nogle sager, hvor vi taber det på gulvet, fordi vi ikke får talt med borgeren om, hvordan virkeligheden ser ud,« siger Borgerrådgiver hos Københavns Kommune Johan Busse til BT.
Han forklarer, at det også hænger sammen med, at kommunen i højere grad er afhængige af IT-systemer, fordi 'digitaliseringen skyller ind over dem'. Derfor er man også mere tilbøjelig til at stole på de oplysninger, man får forskellige steder fra.
»Når vi får en henvendelse fra borgeren, vil vi straks rette kontakt til den pågældende forvaltning, der sidder med sagen, og så vil borgerens stemme bliver inddraget her,« fortæller han.
