Titusindvis til regnbuefest

København til kæmpe homofest

  • For at kunne se WebTV kræves den seneste udgave af Adobe Flash Player installeret, den kan hentes på http://get.adobe.com/flashplayer/
  • Copenhagen Pride

    Optoget fra Frederiksberg til Københavns Rådhus havde deltagelse af flere tusinde. (Foto: Andreas Hagemann Bro) Se stort billede

Forrige knap 01|02 Næse knap

B.T. var med fra første parket, da flere tusinde bi-, trans-, og homoseksuellei i dag dansede gennem Københavns gader i takt til alt fra Birthe Kjær til George Michael og hård techno.

"Vi maler byen rød"... og orange, gul, grøn, blå og lilla. Der var fest og farver - alle regnbuens farver, som udgør det såkaldte homoflag - da tusindevis af homoseksuelle dansede sig vej fra Frederiksberg Rådhus ind over Nørrebro for til sidst at ende på Københavns tætpakkede rådhusplads.

Og der var i dén grad liv i gaderne. Foruden de op til 6.000, der deltog i optoget, menes op mod 50.000 københavnere og turister at have luret med fra sidelinjen. B.T. var også med - ikke bare på et gadehjørne, men oppe i to af de 54 lastvogne, som tusindvis af de festglade og farverige deltagere dansede i.

B.T.s tv-journalist Uffe Jørgensen optog fra optogets bageste vogn, Somersby-vognen, mens journalisten Kristian Hansen fulgte med i feststemningen fra en af de midterste vogne, en af optogets to Outgames-vogne.

På Somersby-vognen stod 36 muskuløse mænd iført surfershorts, mens de dansede til den hårde techno-musik, som vognens dj spillede. På Outgames-vognen var der større variation - både i valget af musik og påklædning. Her stod fyre og piger i fransk stuepigetøj, lædertøj eller helt almindeligt hverdagstøj og dansede igennem til tonerne af blandt andet George Michel og Micahel Jackson.

Hvad er det her for noget?

Med så mange mennesker på gaden, kørte vognene meget langsomt og måtte ind i mellem standse helt op. Det gav journalisten på Outgames-vognen mulighed for at tage ned på gaden og blande sig i mængden. Her mødte han 86-årige Jytte Frederiksen på Frederiksberg Allé, hvor hun sad på en bænk og fulgte med i optoget.

- Jeg var egentlig på vej til loppemarked, men i bussen fik jeg at vide, at den ikke kørte længere på grund af det her optog. Hvad er det egentlig for noget, ved du det?, spørger hun undrende journalisten, som aldrig helt får forklaret, at det er et optog for homoseksuelle.

- Det er meget fantastisk at se på - virkelig spændende og underholdende, siger Jytte Frederiksen så, uden egentlig helt at have forstået, hvad årsagen til optoget er.

Hun sidder der i hendes blomstrede kjole, men skiller sig ikke nævneærdigt ud fra det resterende publikum, der er unge som gamle, tykke som tynde, heteroseksuelle og homoseksuelle.

Ikke langt fra Jytte Frederiksen står en far og mor med deres tre små børn. Alle har de regnbueflag i hånden, mens de flager på livet løs og smiler op til de dansende deltagere i vognene.

Håndværkervink

Tilbage på Outgames-vognen begynder to heteroseksuelle veninder pludselig at tungekysse. De er grebet af stemningen, men ved synet af fem meget veltrænede håndværkere i bar overkrop, vender deres interesse hurtigt tilbage for det andet køn. De fem unge håndværkere står oppe på et stillads og overværer priden. De tager billeder og vinker. Det bliver kopieret af flere af pridens deltagere, der ikke lægger skjul på, at de finder håndværkerne meget attraktive.

Mens de fleste vogne er sponsereret af diskoteker, barer eller datingsider for homoseksuelle, er Somersby-vognen egentlig mere en reklame for Somersby, som er en cider med alkohol.

- Med sin støtte i miljøet rammer Somersby en ofte overset, købestærk og kreativ målgruppe, udtaler Somersbys produktchef Linda Frøkjær, som forklaring på, hvorfor de deltager i optoget.

Og der er ingen tvivl om, at der er penge i den homoseksuelle målgruppe.

- Det er ofte to fyre, de har ingen børn, men et godt arbejde og derfor en god indkomst og et stort rådighedsbeløb, siger formand for Copenhagen Pride Ole Santos.

Berøringsangst

Selv om de homoseksuelle er en guldgrube, har mange virksomheder stadig en del berøringsangst med målgruppen.

- Vi er bagud i Danmark i forhold til f.eks. Sverige. Mange tør ikke markedsføre deres produkter direkte til den homoseksuelle målgruppe af frygt for at provokere andre målgrupper og dermed skade forretningen i sidste ende, siger Thomas Bjerg. Han er direktør og ejer af fra reklamebrueuet Very, der har været med til at få markedsført Somersby på en af pridens mange vogne.

Men Somersby er ikke alene i Priden. IBM, Microsoft og Absolut Vodka er også repræsenteret med hver deres vogn. Det er nyt, at der er så mange virksomheder med, og det ser Ole Santos som en positiv udvikling.

- Man kan se det som en form for accept af homoseksuelle. Når virksomhederne tør at gå direkte efter den homoseksuelle målgruppe, er det et tegn på at, tiderne skifter og det bliver mere og mere okay at være homoseksuel, vurderer Ole Santos.

Maskerede deltagere

Men selv om optoget er en hyldest til diversiteten i samfundet og seksuel frihed, er der stadig et godt stykke vej, før alle dele af samfundet kan acceptere og respektere andre seksualiteter end heteroseksualitet. Det kommer især til udtryk på Sabaah-vognen, der er en vogn for homoseksuelle med anden etnisk oprindelse end dansk.

Selv om vognen er fuld af mennesker, er mange af dem maskeret. Udelukkende fordi de ikke er sprunget ud og frygter, hvad der kan ske, hvis deres familie og venner, finder ud af, at de er til deres eget køn.

Selv om optoget er et sandt farvemekka, understreger Ole Santos, at det er andet end mænd i små badebukser eller kvindetøj.

- Medierne glemmer det lidt. Det er måske kun 5-10 procent af de homoseksuelle, der klæder sig sådan ud, men det er selvfølig det forargende og den nøgne hud, man lægger mærke til og derfor det, der sælger. Men langt de fleste homoseksuelle lever et helt normalt liv til hverdag.

Netop udklædningen deler vandene - ikke bare i samfundet generelt, men også i homomiljøet selv. På homoseksuelle datingsider som Boyfriend.dk, er der f.eks. oprettet grupper som "Copenhagen pride latterliggør homoseksuelle." Medlemmerne af denne gruppe er imod priden, fordi den kan være med til at give et forskruet og stereotypt billede af homoskesuelle.

Rekordernes optog

Årets optog, Copenhagen Pride, startede, samtidig med at Outgames prægede bybilledet. Mens Copenhagen Pride er en tilbagevende årlig begivenhed, hvor bi-, trans-, og homoseksuelle fester gennem Københavns gader, er det første gang, Outgames er i København. Outgames er en international sports-, kultur- og menneskerettighedsbegivenhed for primært homo-, bi- eller transseksuelle, der i år løber af stablen i København fra den 25. juli til den 2. august.

Med op til 5.000 deltagere i Outgames og op mod 20.000 homoseksuelle turister, der er kommet til København for at se Outgames, var der ikke noget at sige til, at årets Copenhagen Pride var det største, der nogensinde har fundet sted. Med 54 vogne i optoget, var der dobbelt så mange vogne som sidste år, mens de mange titusindevis af turister var med til at gøre hele priden flere gange så stort som de foregående år.

Festen forstætter ind til kl. 21 lørdag aften på Rådhuspladsen. Her vil en lang række kunstnere optræde - heriblandt Sukkerschok, Medina og Fagget Fairys, der er en lebsisk musikgruppe med international succes. Ritt Bjerregaard, der med et regnbueflag i hånden fulgte med i homooptoget hele vejen ind til Rådhsupladsen, vil også være at finde på scenen. Her vil hun traditionen tro holde en tale til ære for priden, dens deltagere og det glade budskab: Vi er alle lige - uanset seksuel orientering.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: