Finanshus har sammenlignet prisniveau og lønninger i 72 af verdens storbyer. København ligger i den øverste ende både, hvad angår høje priser og lønninger. Arbejdstiden er verdens tredje korteste.

København er en dyr by at leve i, men ikke så dyr som Oslo. Vores norske naboers hovedstad er netop kåret som den by i verden med de højeste priser. Først på femtepladsen følger København.

Det er finanshuset UPI, der for 15. gang udgiver sin rapport over forholdet mellem priser og løn i 72 af verdens storbyer.

Hvis man tager 122 varer og serviceydelser, er det nordmændene, der skal betale mest, mens Tokyo og Zürich besætter anden- og tredjepladsen over de dyreste byer. I bunden af listen finder man Indiens millionbyer Mumbai og Dehli.

Prisniveauet i København er højt, men det er lønniveauet også, dog ikke så højt som i de to schweiziske byer Zürich og Geneve, der overhaler København, når bruttolønningerne sammenlignes. Men hvis skatten trækkes fra, rykker København ned på en fjerdeplads og overhales af Luxembourg.

UPI har også lavet den såkaldte Big Mac-test, som sammenligner købekraften i de forskellige storbyer.

En københavner skal således knokle i 16 minutter for at tjene en Big Mac hjem, mens en indbygger i Tokyo kun skal arbejde i ni minutter for det samme.

I den modsatte ende af skalaen findes Nairobi i Kenya, her må de slide i ikke mindre end 81 minutter, før der er råd til en burger.

UPI har også sammenlignet arbejdstiderne i storbyerne, og her er det i Asien, Afrika, Mellemøsten og Sydamerika, der knokles mest, mens vesteuropæerne har de korteste arbejdsdage. Aller kortest er de i Paris og Lyon med København på tredje pladsen.

De største kontraster mellem byerne findes i Asien, hvor både nogle af verdens højeste priser og lønninger findes.

For eksempel er priserne i Tokyo fem gane så høje som i Mumbai i Indien. Og lønniveauet i Tokyo er 12 gange så højt som i den indiske hovedstad Dehli.